Squash. Vi har kun to planter i år, sneglene åd de to andre som små. Og det var måske meget godt.
Der er squash i alting lige nu. I brød, kager og fars. I gryderetter, på grillen, i ovnen, krydret med alskens fantasifuldheder for at få det til at ryge ned. Jeg synes, det er lækkert – ungerne er knapt så begejstrede. De er i rigt mål med i ugens madplan, der ser således ud:
Mandag: Pasta med squash. Grøn salat og hvidløgsbrød.
Tirsdag: Blomkålssuppe.
Onsdag: Pasta med kødsovs (masser af squash i sovsen). Grønne bønner fra haven til.
Torsdag: Falaffel (købt) og pitabrød. Masser af grønt i, feta og en lækker dressing.
Fredag: Keema Byriani. Spinatsalat til.
Lørdag: Kanin-tagine. Brød til, og en solid salat af en eller anden slags. Rice-pudding til dessert (vi har gæster og holder en slags søndagsmiddag.)
Søndag: Rester. Eller noget med squash.
Jeg er så imponeret af, at I får lavet alle de skønne retter hver uge. Det er dejlig inspiration 😊👍🏻
Tak, Nina. Det er jo heller ikke altid, det går efterplanen. Men hvis ikke vi havde den, ville det ende med pasta og pølser alt for tit.
Mange hilsner, Camilla.