Ugens madplan uge 24

Huhej, hvor det går. Jeg er rask igen, sårene er blevet til små rifter og det gør ikke ondt mere. Jeg skal med andre ord på arbejde igen i morgen.

Ugen har to specielle dage: Mandag, hvor jeg først har fri kl.17 og der kommer en forsikringsmand kl.18.30. Spise før eller efter…? Hmm. Nemt skal det i hvert fald være. Onsdag har både Asbjørn og jeg aftaler ude i byen, Ulf kommer først hjem omkring kl.18. Bertram laver mad, så man kan spise når man kommer hjem.

Lørdag får vi gæster og ruller os lidt ud.

Alt i alt ser planen sådan her ud:

Mandag: Pasta med asparges og pesto.

Tirsdag: Blomkålssuppe. Bagefter jordbær med græsk yoghurt og frisk, flydende honning fra en lokal bi-avler.

Onsdag: One-pot Mac n cheese. Salat til.

Torsdag: Nye kartofler, kyllingelår, urtecreme. Spidskålssalat med stikkelsbær (eller andre bær, hvis de ikke er der endnu).

Fredag: Kan jeg ikke helt få hold på. Vi plejer at få pasta om fredagen, men vi har fået to gang denne uge. Måske quesadillas. Måske fish and chips? Måske noget helt andet? Hvad får I om fredagen, når det både skal være forholdvis nemt og samtidig lækkert og hyggeligt?

Lørdag: Lammebov med timian. Hvis vi gider, får vi rødbeder med feta og mynte til, ellers brød og en salat.

Søndag: Rester eller æggekage.

Ugens madplan uge 47

Søde mennesker kommer med oksefars og gode råd, det er så dejligt I tænker på os. Vi er heldigvis ikke ved at dø af sult, men indrømmet,  vi nyder at kunne få en burger. Vi dykker ned i fryseren og ser, hvad vi ellers finde, genbruger og køber et par #toogoodtogo poser. Så ser vi, hvad det bliver til.

På tirsdag er det valgdag! Så der skal der ske noget særligt. På fredag fejrer vi Bertrams fødselsdag sammen med en masse andre, et par af os i hvert fald. Resten hygger hjemme. Søndag holder vi Husbonds fødselsdag med familien. Altsammen skal klares for alle, aller højst 1000 kr. Lad os se, hvad det bliver til.

Mandag: Shepherds Pie (kødsovs fra i dag, hvor der laves en kæmpe portion).

Tirsdag: Klar suppe med kød og melboller. Der koges fond af guf fra fryseren.

Onsdag: Blomkålstærte med røget kylling (stykket viste sig at være for bette til at være hovedret i fredags, så nu placerer vi det her i stedet.) Coleslaw til.

Torsdag: Smør selv-dag.

Fredag: Wraps med oksekød (både til fødselsdagen og herhjemme).

Lørdag: Risengrød (nok til klatkager søndag morgen).

Søndag: Fødselsdag for Husbond. Vi prøver med en spansk chorizo-suppe, som vi fik hos min søster i weekenden. Det smager vildt godt!

 

Ugens madplan uge 44

Keep it simple, det er tidens løsen. Der er fyldt med kanin i fryseren, det skal spises i en ruf, så der bliver plads til juleanden. Der er mere kød på menuen end der plejer, der skal mættes nogle sultne drenge her for tiden. Vi kører sådan her:

Mandag: Græskarsuppe. Stegt kanin og sprød kål på toppen. Opskrift fra Årstidernes kasse.

Tirsdag: Spaghetti med kødsovs. Kødsovs nok til onsdag også. Laves også på kanin. Masser af rodfrugter i sovsen. Sprød kålsalat til.

Onsdag: Lasagne. Resten af kålsalaten til.

Torsdag: Spiser nogle af os på skolen til åben skole, og nogen spiser rugbrød hjemme.

Fredag: Pasta med palmekål og laks

Lørdag: Stegt kylling og pommes frites. Klassisk grøn salat til.

Søndag: Rester og/eller øllebrød

 

 

Ugens madplan uge 40

En (næsten) helt almindelige uge tager sin begyndelse. Vi har gæster i weekenden, og vores Asbjørn tager på studietur en hel uge (!) fra søndag. Men ellers ikke noget særligt. Vi prøver sådan her:

Mandag: Risotto med grøntsager. Vores bliver med champignon, squash og majs. Palmekål til.

Tirsdag: Gryde med hakket kanin, kål, kartofler og gulerødder.

Onsdag: Kylling i paprika. Ris til. Broccoli til, eller ærter.

Torsdag: Smør-selv dag.

Fredag: Fyldt gnocchi med ostesovs til. Grøn salat. (Bertram har valgt og er kok).

Lørdag: Burgere (Asbjørn har valgt og er kok).

Søndag: Chili sin carne

Ugens madplan uge 38

Det er blevet efterår, lige pludselig. Vi løber til alle verdenshjørner, og prøver desperat at holde fast i det ene, daglige måltid hvor vi sidder samme allesammen. Det er ikke nemt! Vi prøver sådan her:

Mandag: Frikadeller m. kartofler og stuvet hvidkål. Der skrælles kartofler nok til onsdag også.

Tirsdag: Gulerods-persillerodssuppe m. ristede pølser

Onsdag: Kartoffeltærte m.palmekål. Jeg laver den klar til familien, selvom jeg selv er på Storms Pakhus og spise med gode venner.

Torsdag: Spaghetti m. kødboller (af kanin) og tomatsovs. Grøn salat til, og masser af parmesan. Bestem af Bertram, der er kok.

Fredag: Pizza

Lørdag: Gammeldaws suppe m. kødboller

Søndag: Rester eller rugbrød. Vi kommer trætte hjem efter efterskolernes dag, hvor vi skal kigge på efterskole til Asbjørn – det nærmer sig…

 

Ugens madplan uge 37

Vi fik god mad i sidste uge, selvom det ikke gik helt som forventet. På billedet ser I kaningryde med moreller, kogt byg og rødkålssalat. 

Det blev byg i stedet for ris, fordi det er kommet mig for øre at det er stærkt miljøbelastende at dyrke ris – er der nogen, der kan be- eller afkræfte det? Vi skruer lidt ned for ris en periode, til stor glæde for dem i husstanden, der hellere vil have pasta. Men vi skruer OP for grove grøntsager, gør vi!

Denne uge er der forældremøde, koncert, korsang, Københavnertur og alt mulig andet. Vi har besluttet at stå ved vores princip om Det Daglige Måltid, selvom vi ikke er hjemme allesammen til at deltage i det – så må det være for dem, der er her. Vi prøver nogenlunde sådan her:

Mandag:  Bagt græskar og aubergine m. chili. Kyllingelår til, og grøn salat.

Tirsdag: Dhal m. naan og mynteraita (med de grøntsager, der nu trænger til at blive brugt).

Onsdag: Spaghetti med kødsovs. Kødsovsen laves om formiddagen, så jeg bare skal koge pasta når jeg kommer hjem og hurtigt skal afsted igen. Masser af grøntsager i, salat til hvis jeg når det.

Torsdag: Flødesovs med pasta og broccoli (Asbjørn laver mad).

Fredag: Honning og sennepsmarineret kanin. Kartofler til.

Lørdag: Rugbrød eller rester

Søndag: Æbleflæsk. Måske en efterret af en eller anden slags. (Ønsket af Bertram, der er kok).

 

Ugens madplan uge 36

Kål, squash og bønner. Masser af æbler og pærer. Ja tak! Vi er glade for sensommerens gaver. Okay, de voksne er måske gladest, men ungerne spiser pærer, så det er en fryd. Vi spiser for så vidt muligt efter årstiderne, så der har ikke været hverken æbler eller pærer her i lange tider. Men nu er de her! Der er blommer, æbler, hindbær, squash og bønner i haven og vi er kommet til at bestille en kål-kasse fra Årstiderne i ren begejstring over at alle de fine, sprøde kål er her igen. Nå, men lad os se hvad vi kan få ud af det.

Mandag: Grøntsagslasagne. Den bliver med palmekål, squash og løg. Bønne/blomkålssalat til.

Tirsdag: Majschowder m. nachos. Asbjørn har bestemt og laver mad.

Onsdag: Pirogger. Der er forældremøde på skolen, og Bertram og jeg spiser dér, så det skal være noget, der nemt kan medbringes.

Torsdag: Kaninlår med mirabeller/blommer. Opskriften er med svedsker og kartofler til, vi spiser vores med brune ris og grønne bønner.

Fredag: Kåldolmere. Kålsalat og brød til. (Kål med kål til! Yeah!) Bertram er medkok.

Lørdag: Pølsegryde (med kål…). Vi har nogle gourmetpølser, vi skal have brugt.

Søndag: Rester. Eller noget uden kål.

Ugens madplan uge 34

Squash. Vi har kun to planter i år, sneglene åd de to andre som små. Og det var måske meget godt.

Der er squash i alting lige nu. I brød, kager og fars. I gryderetter, på grillen, i ovnen, krydret med alskens fantasifuldheder for at få det til at ryge ned. Jeg synes, det er lækkert – ungerne er knapt så begejstrede. De er i rigt mål med i ugens madplan, der ser således ud:

Mandag: Pasta med squash. Grøn salat og hvidløgsbrød.

Tirsdag: Blomkålssuppe.

Onsdag: Pasta med kødsovs (masser af squash i sovsen). Grønne bønner fra haven til.

Torsdag: Falaffel (købt) og pitabrød. Masser af grønt i, feta og en lækker dressing.

Fredag: Keema Byriani. Spinatsalat til.

Lørdag: Kanin-tagine. Brød til, og en solid salat af en eller anden slags. Rice-pudding til dessert (vi har gæster og holder en slags søndagsmiddag.)

Søndag: Rester. Eller noget med squash.

 

Ugens madplan uge 33

Jeg gider ikke lave mad for tiden. Mine unger gider heldigvis godt, og Husbond gider lejlighedsvis. Så det skal være NEMT – især i denne uge, hvor ungerne skal starte i skole og det hele er på den anden ende.

Mandag: Pasta m. chorizo. Bønnesalat til.

Tirsdag: Boller i karry. Ris og gulerodssalat. Asbjørn og Husbond laver mad.

Onsdag: Chiligryde med tomat og bønner. Brød til.

Torsdag: Flæskesteg, kartofler og sovs. Grønkålssalat til.

Fredag: Flæskestegssandwich. Bertram laver mad.

Lørdag: er jeg ikke hjemme, og husets øvrige beboere hitter selv på noget

Søndag: Biksemad eller æggekage med rester.

Ugens madplan uge 32

Hverdag! Heldigvis har mine unger besluttet at de vil være mere med i madlavningen, og det bærer planen præg af. Derfor er der nok også lidt mere fars-mad end der plejer, der lever vi fint med. Alt i alt ser det sådan her ud:

Mandag: Grøntsagstærte. Kålsalat til. Jeg laver mad.

Tirsdag: Kaningryde. Brød til, linser eller bønner i. Husbond improviserer.

Onsdag: Pasta med fyld. Bertram laver mad. Linket er bare for at give jer et hint om, hvad det er. Han arbejder ud fra bogen “Helt enkelt“, der viser sig at være fremragende til begynder-kokke.

Torsdag: Kanin-burgere. Asbjørn laver mad.

Fredag: Lasagne. Begge drengene laver mad. Jeg håber på noget grønt til, måske broccoli.

Lørdag/Søndag: Der koges suppe og laves en eller anden form for enkel suppe begge dage. Vi trænger til at få ryddet op i fryseren!