Det her er oprindeligt en indisk risret, men den er efter 20 år i mit repertoire blevet til noget … lidt andet. Det er en af de retter jeg har lavet så mange gange at jeg liige skal tænke mig om, nu hvor jeg skal fortælle hvordan man laver den. Den er ret nem at lave, lever højt på en rimeligt markant krydring og jeg er endnu ikke stødt på det barn som ikke kunne lide den, når først de fik smagt på den.
Man koger en passende mængde ris – vi koger 5 dl til 5 mennesker. Imens risen koger, tager man ca. 1 tsk kommen, 1 tsk spidskommen, 2 tsk gurkemeje (altsammen stødt – det bliver bedst med hele krydderier tørstegte på en pande og malet bagefter) og brænder dem af i 3-4 spiseskefulde smør på en pande. Ja, det er en del, men sådan er opskriften. Efter et minuts tid – eller når det dufter helt vildt) tilsætter man et halvt kilo fars (vi bruger som regel okse, men oprindeligt bruger man lam). Når farsen er brunet, salter man og tilsætter rundhåndede mængder af persille.
Risen koges til den er færdig, men stadig har bid. Så tager man 2 tsk stødte fennikelfrø og brænder af i 3-4 spiseskefulde smør i en gryde. Risen vendes i.
Dernæst tager man en bradepande, smører bunden og hælder halvdelen af risen i. Ovenpå farsen og ovenpå igen resten af risen. Overfladen glattes.
Hæld dernæst bouillon i til det står lige under de øverste ris – ca.½ liter. Staniol over og i ovnen (200°) i ca. 20-30 minutter.
Servér med grøntsagsstænger og en god chutney – vi bruger middelhavschutney, som vi selv laver – måske en opskrift til en anden gang.
23 kommentarer til “På utallige (i al fald en) opfordringer: Keema Biryani”