Ugens madplan uge 45

Vi har haft en travl, men absolut hyggelig uge med spisning ude 3 gange. I denne uge bliver vi hjemme og nyder mørket og kulden inde fra stuen. Jeg er med på, det er Mortens aften på torsdag, vi har udsat and til på søndag, hvor vi også har udskudt søndagsmiddagen til. Resten af ugen ser sådan her ud:

Mandag: Kaningryde m. ris. Savoykålssalat til.

Tirsdag: Kartoffelmos. Hertil baconristede rodfrugter og pølser.

Onsdag: Lammefrikadeller med bagte kartofler og bagt hokkaido. Måske en klat kryddersmør til.

Torsdag: Risengrød (nok til rest til søndag).

Fredag: Pasta m.kødsovs. “Tøm grøntsagsskuffen” til (og nok også i).

Lørdag: Kartoffelsuppe. Hertil focaccia med rosmarin.

Søndag: Søndagsmiddag forklædt som forsinket Mortens aften. Andebryster bliver lagt i stegeso med rodfrugter, løg og rødvin, og så står de der nogle timer. Vi spiser ovnkartofler til.  Som dessert spiser vi resten af risengrøden blandet med kondenseret mælk, drysset med lidt rosenvand. Kvædekompot til, hvis vi når det.

Skriv en kommentar