Ugens madplan uge 14

Endnu en helt vidunderlig hverdagsuge står for døren. Jeg skal igang med grøntsagerne igen, eller bliver jeg kæmpestor (igen). Igang med de grove!

Mandag: Boller i karry. Ris til, og gulerodssalat. Min tilsættes kikærter. Der er så også salat til frokost dagen efter.

Tirsdag: Kyllingefiletter m. pasta. Sprøde grøntsager til, m. dip. (se sidste indlæg om børn og grøntsager). Igen bliver der til frokost dagen efter.

Onsdag: Porresuppe. Boller med skinke i til. (Jeg nøjes med suppe)

Torsdag: Spinatlasagne . Rosenkålssalat til mig.

Fredag: Tortillawraps med mange grøntsager, rejer og bønner m. chili til de voksne.

Lørdag: er vi til fødselsdag. Vi spiser en sandwich eller nogle rester, hvis vi er sultne når vi kommer hjem.

Søndag: Kalvefiletter m. bagekartofler og hjemmelavet bearnaise. Grønne bønner til.

Reklamer

ugens madplan uge 14 – 10

Påsken er ved at være forbi, og vi har haft de skønneste fridage. Vi har ryddet brombærkrattet bag i haven, og fået skåret haslerne ned så vi har udsigt ud over bakkerne. Hårdt arbejde, men hvor er det dejligt!

Det har betydet ganske mange afvigelser fra madplanen, mest fordi vi bare var for trætte til noget der minder om madlavning når vi kom ind. Vi har endda været på købepizza en enkelt dag.

Jeg synes det er ved at være svært med grøntsagerne nu. Vintergrøntsagerne er kedelige, og de nye er der ikke endnu. Det eneste, der er i haven endnu er  skvalderkål.

Nå, men lad os se hvad vi kan finde på i denne uge.

Mandag: Lasagne – masser af grøntsager i.

Tirsdag: Dhal m. kardemomme. Godt brød og yoghurt til.

Onsdag: Rugtærte m. porrer og gedefeta. Grøn salat til. Opskriften er fra en ny kogebog af Trine Hahnemann, som jeg håber at nå at skrive lidt om. Temaet er nordisk mad, og derfor er både pizza og tærter med rugmel. Spændende!

Torsdag: Hønsekødssuppe m. nudler

Fredag: Lammekebab m. ris og gulerodssalat (Koshimbir)

Lørdag: Braiseret svinekød m. pasta og spinatsalat

Søndag: Fyldte madbrød m. skinke – også til madpakker.  Hertil stærk bønnesalat.

Burgere med det hele

Dét er simpelthen et udstyrstykke her i huset. Bøfferne steger vi i ovn (og kødet SKAL være det gode fra slagteren), de fleste med et stykke ost ovenpå. Bollerne bager vi selv, der må godt være grovmel i. Og så er det ellers ud over stepperne: guacomole, ketchup, dressing(er), sennep(er), jalapenos, agurk, tomat, salt og rå løg.  Med mere. Alle bygger selv deres burger, og alle bestemmer selv. Det er hyggeligt, og et royalistisk svineri – der er simpelthen mad over det hele.  Der blev ikke nogle billeder,  så meget gider vi ikke fedte kameraet ind.  Så desværre – I må nøjes med de indre billeder i dag.

Helt almindelig mad

Fredag. Alle er trætte og gider ikke rigtig noget. Vi er lidt tidligere hjemme, men ikke så meget – Husbond og jeg var lige en tur gennem byen, og den slags tager som bekendt tid.

Men hjem kom vi, og mad skulle vi have. Frisk pasta og kalkun-schnitzler. Kalkunen var ikke mindeværdig, vi fulgte opskriften og lod den være ukrydret, det gør vi ikke næste gang. Til gengæld var den grønne sovs lækker, omend lidt tynd. Netto havde ikke bredbladet persille, og vi valgte at købe frisk basilikum i stedet, så vi endte med noget, der smagte temmelig meget som pesto (som ungerne elsker) og farvede den friske pasta i den mest vidunderlige forårsgrønne farve. Skønt! Helt almindeligt dampet broccoli til. Hverdagsmad så det klodser – så må vi gi den med weekend-mad i morgen, hvor den står på burgere…nom nom nom!

Kalkun, pasta og grøn sovs
Kalkun, pasta og grøn sovs

Dåsemad

– eller tæt på, i hvertfald. Cowboychili hedder sådan her i huset for at adskille den fra den RIGTIGE chili con carne med skært kød, masser af forskellige slags chili, kanel og chokolade – det kommer vi til en anden gang. Det er nemlig ikke spor børnevenligt, ej heller særlig fedtfattige, men helt utrolig lækkert og derfor gæstemad. På hverdage spiser vi cowboy chili, af hakket kød og masser af grøntsager, samt bønner fra dåse. To dåser bønner, en dåse flåed tomat, en dåse majs, en dåse tomatkoncentrat. Dåsemad. Plus hakket kød, løg, rød peber og bladselleri. Lidt chiliketchup….så er vi der.

Det er ikke specielt stærkt (ungerne skal kunne spise det), vi får ris og salat til, og i morgen også tacoskaller og guacomole.  Jeg har nemlig lavet til to dage, men lidt afveksling skal der være.  Der er bønner i, det hører til. Ungerne kan ikke lide dem, og det er bare ærgerligt. Det hører til, og det kan pilles fra hvis man gider.

Og så fik vi dessert i dag! Det gør vi jo tit om onsdagen, for når vi kommer hjem fra svømning er mellembarnet ved at dø af sult – igen. Drænet tykmælk, rørt med lidt sukker og vanilie, og en lille nem jordbærcoulis (1dl vand koges med 1 dl sukker til sukkeret er opløst. 250 gr. bær i. kog op og tag af. En tur med stavblænderen, og du har coulis. Voila!). Det var helt vildt lækkert,  helt vildt nemt og (forholdsvis) fedtfattigt. En oplagt hverdagsdessert. Eneste lille hage var, at der var for lidt, så hvis I er glade for sødt og skal ha mere en bare en mundsmag skal der to liter tykmælk til.

Rice and Curry

– hot n strong! Skønt! Fulgte *næsten* opskriften – jeg synes nemlig den bliver bedre med kokosmælk end vand. Jaja, det forhøjer kalorieindholdet, men det er så også de eneste kalorier der er, så pyt skidt.Jeg havde fået fingre i nogle rigtig gode, frugtagtige chilier, jeg brugte 2 og det var lige tilpas. Stærkt, sødt, blødt og lidt knasende fra sennepskornene. Vi fik ris til og youghurt på, til lige at dæmpe det allerhotteste.

Og ungerne fik boller i karry, hevet op fra fryseren. Af en eller anden grund elsker alle boller i karry, også mig. Der er total tavshed ved bordet de første 5 minutter, når der er øst op på tallerkenerne – og det sker ellers ikke ret tit!

I dag var der dessert – jeg var ikke helt sikker på der var mad nok, og ungerne sover så godt med maverne fulde. Jeg skar en masse frugt i tern og lavede en hurtig råcreme med resterne af fløden fra søndag.

Lad mig sige det på denne måde: der var ingen rester. Overhovedet.

Det er det aller, aller bedste…..

Pasta pasta pasta

I dag var menu’en ungernes (specielt mellembarnets) absolutte yndlingsmad – det, han bestiller, hvis han helt selv bestemmer sin fødselsdagsmiddag (og det gør han som regel). Det er i al sin skønne enkelthed spaghetti (og det SKAL være spaghetti), kogt og vendt med æg, der er rørt sammen med rigelige mængder af revet parmesan. Rigtig parmesan, that is. Ikke det dér fnuller på dåse, der lugter af døde mus. Jeg troede i årevis, at jeg ikke kunne lide parmesan, og i virkeligheden kunne jeg bare ikke lide musse-fnuller. Ydrk. Nej, Spaghetti Carbonare er så simpelt at det fortjerner de allebedste råvarer. Nå, men mens pastaen koger, steger man bacon. Små stykker, og lad dem bare stege længe, til de er helt sprøde. Man vender dem i – sammen med fedtet fra panden – når man vender æggemassen og pastaen sammen. Servér rygende varm med masser af sort, friskkværnet peber.  Yum!

Spaghetti Carbonara og bønnesalat
Spaghetti Carbonara og bønnesalat

Her vil nogen sikkert indvende at man ikke varmer æggene tilstrækkeligt op i forhold til salmonella osv. Det er helt rigtigt, og en væsentlig grund til at vi sjældent serverer Carbonara for gæster, efter vi er holdt op med at have egne høns med deraf følgende æg. Man kan selvfølgelig vælge at bruge pasteuriserede æg. Der er, efter min mening, bare en hage ved dem: de smager ikke godt. Faktisk smager de skidt. Så hellere løbe risikoen…..

Som salat fik vi (jeg) bønnesalat, den var ganske særligt. Jeg havde ændret lidt i den, for jeg kan ikke lide valnødder (ikke engang honningristede), og desuden kunne jeg ikke opdrive brøndkarse. Lidt ærgerligt, for den manglede klart. Ellers en god salat, og anderledes. Resten udgører morgendagen sunde madpakke til mig. Ungerne, derimod, får de sædvanlige 4 halve med lidt- af- hvert.  De må leve med det, og så længe madkassen er tom når de kommer hjem, regner jeg det som en succes.