Ugens madplan uge 13

Påskeugen er her med alt hvad dertil hører. Vi er hjemme i år, og skal ikke have så vældig mange gæster (tror jeg nok), så det bliver forårsagtigt, men ikke festagtigt.

Jeg vil rigtig gerne markere årstidernes skiften, og lige nu bugner haven af alle de små spirer, der i sin tid leverede vitaminer, og dermed overlevelse,  til de vinterblege nordboere. Så dem skal vi da ha ind i køkkenet og ned i maverne! Forøvrigt er det om at få dem på af jorden inden de får for godt fat….

Så derfor:

Mandag: Lieret blomkålssuppe (vi nåede det ikke søndag) m. speltflutes

Tirsdag: Krebinetter m. ruskomsnusk (du ved, nye gulerødder og ærter i opbagt sovs med MASSER af persille…) og kartofler

Onsdag: Pizzabøffer m. pasta og grøn salat

Torsdag: Flæskesteg i kokosmælk m.ris og noget asiatisk agtigt-kål – nu må vi se, hvad vi kan få.

Fredag: Grønne pandekager (m.skvalderkål) m. ricottafyld. Hertil tomat/avocado salsa.

Lørdag: Noget med lam – hvis vi kan få det,salat med røget lammekølle.  Bagefter omeletter m. spinatfyld. Måske også en dessert? Mon man kan få rabarber nogen steder?

Søndag: Brændenældegnocchi. Og det skal være søndag,  så har vi nemlig hele dagen til at samle brændenælder. Hertil godt brød og pesto. Bagefter resten af gorgonzolaen fra dagen før, og frisk frugt.

Planen bære klart præg af at vi har lidt mere tid til at lave mad, selvom vi kun har fri i helligdagene. Drengens gymnastik er slut for i år, der er ingen aftenmøder, det kan i det hele taget godt mærkes at resten af Danmark holder fri. Vi læner os lidt tilbage, og nyder foråret, haven, maden og hinanden.

Reklamer

Pizza!

Her er virkelig tale om yndlingsmad! Alle elsker pizza, og særligt som min Husbond laver den. I dag begik han den geni-streg at dele dejen, og lave flere små ovale pizzaer. Det er helt super, fordi man så selv kan vælge hvad man vil ha’ på. Jeg prøver at spare lidt på “indtægterne” (aka kalorierne), så jeg spiste kartoffelpizza med lidt løg og smuldret gedeost. Det smager fantastisk!

De andre smovser i små pølser og revet ost, så selvom Husbond havde glemt ananas på mellembarnets (fordi han simpelthen ikke kan forstå ungen kan lide det, og ja, jeg synes også det er en vederstyggelighed), var der i den grad tale om en succes.

Før bagning:

Pizza
Pizza

Og efter:

madmarts-005
Pizzaer, varme og sprøde

Mmmmmmm….

Om det er sundt? Tja, for humøret i hvertfald. Jeg spise lidt over en halv og resterne af kornsalaten, og blev mæt på den gode måde. Det går nok.

At husbond så havde bestemt sig for at eksperimenterer med hjemmebagte kræmmerhuse, I ved den gammeldags slags med flødeskum og syltetøj i, er en helt anden snak. Jeg nøjedes med 1 og det smagte fantastisk, selvom han vist ikke selv var helt tilfreds. Skidt med det, det er kun søndag én dag om ugen. Og mandag. Og tirsdag….

Det var sidste blog indlæg fra uge 13 – forude venter uge 14, med masser af hakket kød til ungerne! God appetit!