Ugens madplan uge 13

Påsken er ovre, pausen forbi, ferien slut. Hverdagen starter i morgen. Vi har nydt af være sammen, og det bliver lidt trist igen at skulle hver sin vej om morgenen.

Der er rester i køleskabet, der er bestilt kød fra Allégården, og kasse fra Aarstiderne. Lad os se, hvad vi kan få ud af det.

Mandag: Forårsruller med ris. Det skulle bare være nemt og sprødt i dag.

Tirsdag: Svampeæggekage. Grøn salat (a la tøm køleskabet) og brød til.

Onsdag: Frikadeller m. pasta. Bestemt af Bertram, der er medkok.  Rødkålssalat til.

Torsdag: Der koges fond af rester fra kylling og kanin (fra fryseren), og så laves der Butternutsuppe m. brød, eller croutoner, hvis kokken gider.

Fredag: Pasta m. Aubergine.

Lørdag: Kylling cordon bleu. Bagte kartofler, hvidløgsdressing og spidskålssalat til. Kødet bestemt af Asbjørn, der er medkok.

Søndag: Bager Husbond pizzaer.

Påske-salat

Årstiderne brændte os af i dag – pakkeriet havde ikke fået sendt min fiskekasse med. Nå, vi fik frikadeller i stedet, det var nu også godt.

Jeg opfandt en salat til lejligheden, dvs. med det jeg havde fået med min kasse og det, jeg havde i køleskabet. Resultatet var så godt, at husbond sagde pæne ting – og det sker eller sjældent med salater. Så her kommer den –

Lysegrøn Påske-salatPåske-salat

Et lille spidskål

Et halvt fennikel

Feta efter behag (meget gerne puck eller anden fed feta, og spar nu ikke på det)

Citron

Olivenolie

 

Skær spidskål og fennikel i fine strimler

Smuldr feta henover

Ryst saften af en halv citron sammen med lidt olivenolie. Vend det hele sammen.

Pynt evt med toppen af fennikelen.

Hopla – frisk og smuk påskesalat.

 

Pasta pasta pasta

I dag var menu’en ungernes (specielt mellembarnets) absolutte yndlingsmad – det, han bestiller, hvis han helt selv bestemmer sin fødselsdagsmiddag (og det gør han som regel). Det er i al sin skønne enkelthed spaghetti (og det SKAL være spaghetti), kogt og vendt med æg, der er rørt sammen med rigelige mængder af revet parmesan. Rigtig parmesan, that is. Ikke det dér fnuller på dåse, der lugter af døde mus. Jeg troede i årevis, at jeg ikke kunne lide parmesan, og i virkeligheden kunne jeg bare ikke lide musse-fnuller. Ydrk. Nej, Spaghetti Carbonare er så simpelt at det fortjerner de allebedste råvarer. Nå, men mens pastaen koger, steger man bacon. Små stykker, og lad dem bare stege længe, til de er helt sprøde. Man vender dem i – sammen med fedtet fra panden – når man vender æggemassen og pastaen sammen. Servér rygende varm med masser af sort, friskkværnet peber.  Yum!

Spaghetti Carbonara og bønnesalat
Spaghetti Carbonara og bønnesalat

Her vil nogen sikkert indvende at man ikke varmer æggene tilstrækkeligt op i forhold til salmonella osv. Det er helt rigtigt, og en væsentlig grund til at vi sjældent serverer Carbonara for gæster, efter vi er holdt op med at have egne høns med deraf følgende æg. Man kan selvfølgelig vælge at bruge pasteuriserede æg. Der er, efter min mening, bare en hage ved dem: de smager ikke godt. Faktisk smager de skidt. Så hellere løbe risikoen…..

Som salat fik vi (jeg) bønnesalat, den var ganske særligt. Jeg havde ændret lidt i den, for jeg kan ikke lide valnødder (ikke engang honningristede), og desuden kunne jeg ikke opdrive brøndkarse. Lidt ærgerligt, for den manglede klart. Ellers en god salat, og anderledes. Resten udgører morgendagen sunde madpakke til mig. Ungerne, derimod, får de sædvanlige 4 halve med lidt- af- hvert.  De må leve med det, og så længe madkassen er tom når de kommer hjem, regner jeg det som en succes.