Ugens madplan uge 3

Man ved aldrig med de unger. Bertram har forelsket sig i den der pizzastjerne, han har set en på instagram. Asbjørn fatter absolut ingenting – hvorfor i alverden gå gennem al det besvær for at få det til at se fint ud?!? Det gir da ingen mening! På sin vis har han jo ret – men kokke gør de jo hele tiden, og det er dejligt med smukke ting. Vi prøver det, Bertram og jeg. Og vi laver en forret først, for ellers er vi ikke sikre på der er mad nok.

Resten af ugen er helt almindelig og ser således ud:

Mandag: Risengrød m. Æblemos.

Tirsdag: Brændende kærlighed (kartoffelmos nok til dagen efter). Små, hele syltede rødbeder til.

Onsdag: Shepherds Pie. Rødkålssalat til.

Torsdag: Suppe med græskar og gulerod. Måske pestosnegle til?

Fredag: Forret: Salat med mango og risoni – vores bliver med rejer. Pizzastjerne bagefter. Bertram har bestemt og er med-kok.

Lørdag:  Burgere. Asbjørn har bestemt og er med-kok.

Søndag: Fiskefilet, pommes frites, chipotlemayo og coleslaw.

Ugens madplan uge 2

Det bliver en uge med dansk vintermad – det var der mange ønsker på fra familien, så sådan er det. Vi krydrer med rigelige mængder af grøntsager, så går det nok.

Alt i alt kommer vi til at spise sådan her:

Mandag: Gryde med hvidkål og kaninpølser. Rugbrød og sennep til.

Tirsdag: Kartoffelsuppe (Asbjørn har valgt og er medkok)

Onsdag: Boller i karry. Ris og gulerodssalat til.

Torsdag: Fiskefrikadeller, rodfrugtfad (persillerod, jordskok, kartoffel), remouladesauce. Rødkålssalat til.

Fredag: Pizzabøf, pasta til.

Lørdag: Stegt flæsk med persillesovs. Dampede ærter til – de smager godt i sovsen. (Bertram har bestemt og er medkok)

Søndag: Porretærte og rester. Hvis der ikke er rester, laver vi en god, fyldig salat til, evt. med kikærter.

Ugens madplan uge 35

Det er hverdag og travlhed, men vi prøver igen at få ungerne mere på banen med madlavning. Denne gang fik de “Karolines Børnenes livretter” stukket i hånden med besked om at vælge hver en ret, de vil lave. Det kom der nedstående ud af. Derudover: vi skal ud af huset alle dage, så det skal være nem, hurtigt og lækkert alle dag. Vi giver den gas med det langtidssimrede i weekenden.

Mandag: Squashgratin ( vores får nogle æg også) m. salat af rødbede, linser og feta. Masser af persille på!

Tirsdag: Kylling i kokos m. ris (der ryger nok lidt bladbede i også…)

Onsdag: Fiskefrikadeller, ovnkartofler, fennikelsalat.

Torsdag:  Pasta amatriciana . Grøn salat til. (valgt af Bertram, der er med-kok)

Fredag: Sursød nudelsalat og sprøde tigerrejer (valgt af Asbjørn, der er med-kok)

Lørdag: Noget med kaninlår, vi ved ikke helt præcist hvad endnu. Men noget med meget længe ved svag varme i ovnen, sikkrt noget tomat, måske noget fennikel…

Søndag: Forloren hare m. kartofler og sovs. Rødkålssalat.