Ugens madplan uge 11

Fødselsdagsmiddagen er netop indtaget og vi sidder i sofaen og slår mave. Svinekæber, kartoffelmos, svampesovs og spidskålssalat. Mums!

Nå, men i morgen er det hverdag igen. Og så spiser vi sådan her:

Mandag: Bladbedetærte. Salat af fennikel og blomkål til.

Tirsdag: Mac n’cheese. En stor, grøn salat til. Bertram har bestemt og er med-kok.

OnsdagRødbedesuppe m.hvidkål.

Torsdag: Farsbrød. Bagekartofler og broccolisalat.

Fredag: Lammegryde, masser af grøntsager i, brød til.

Lørdag: Kyllingebryststeg. Bagte rodfrugter til og en eller anden sovs – måske ligefrem bearnaise? Grøn salat til.

Søndag: rester eller æggekage med grøntsager.

Ugens madplan uge 36

Det gik vildt godt med at have ungerne med i køkkenet i sidste uge! De gik til den, og det var dejlig mad begge dage. Vi gør det igen.

Denne uge er jeg væk de første to dage, det tages der højde for i planen. Derudover er det en helt almindelig uge med to til capoire mandag, én til spejder tirsdag, én til bueskydning onsdag og én til kor torsdag. Vi har kylling, kanin og hakket gris i fryseren og en dejlig grøntpose fra fødevareforeningen.

Alt i alt giver det en plan der ser sådan her ud:

Mandag: Rester fra søndag, dvs. forloren hare af 2/3 gris og resten hakket kanin. I dag lægges den mellem to stykker brød og resten af rødkålssalaten puttes i/spises til.

Tirsdag: Spaghetti carbonara med tomatsalat. Mellembarnet har valgt og er medkok.

Onsdag: Grillet makrel og pasta. Det viser sig fiskebilen holder i Tommerup om onsdagen, det skal da bruges. Who knew?!?

Torsdag: Grøntsagstærte. Der kommer de sidste to rødbeder, grønkål og bladbede i.

Fredag: Karbonader m. ærter og gulerødder. Yngstemand har bestemt og er medkok.

Lørdag: Kyllingebryst-steg m. ovngrønt af fennikel, kartofler, gulerødder. Jeg overvejer en sovs, måske en hvid af en slags, eller en tomatsovs. Har du et bud?

Søndag: Grønkålsrisotto. Måske får vi en markedspølse (af kylling) til, måske er det ikke nødvendig, der kan også være en rest kød fra dagen før. Salat af fennikel og æble til.