Ugens madplan uge 1

Det nye år er i fuld gang, og jeg har ikke haft en plan i de to sidste to uger. Vi har spist en masse rester og i det hele taget har det hele været lidt mere loose end det plejer. Men nu er det nok med alt det tosseri! Hverdagen lurer om hjørnet, det er januar, og der skal spares på både kalorier og penge.

Planen kommer til at se sådan her ud:

Mandag: Rester af kanin-rullesteg (fra nytårsaften) i tomatsovs, pasta til. Salat med selleri, gulerod og æble til.

Tirsdag: Rød linsesuppe

Onsdag:  Mørbrad med æble og perlespelt. Vi laver den med rød grønkål i stedet for savoykål.

Torsdag: Grød af flager (rug, spelt, havre). Blåbærsauce til.

Fredag: Tomatsuppe. Asbjørn har bestemt og er medkok.

Lørdag: Tacos. Bertram har bestemt og er medkok.

Søndag: Fisk med kartofler og rosenkål.

Ugens madplan uge 52

Vi har holdt fødselsdag for familien i dag, Bertram bliver 10 d.23. Det bliv en lidt traditionel julefrokost-agtigt ting, og nu har vi masser af rester, så det bliver en nem uge!

Mandag: Rester af frikadeller med pasta og rester af diverse grøntsager. Måske en tomatsovs til. Til dessert resten af frugtsalaten.

Tirsdag: Resten af den glaserede skinke med råstegte kartofler og grønlangkål til.

Onsdag: er det knægtens rigtige fødselsdag og vi får gæster til brunch. Vi spiser risengrød til aftensmad – der skal jo være til nissen!

Torsdag: er det juleaften, vi er hos min mands familie og skal have kalkun. Det bliver dejligt!

Fredag: er en hygge/hjemmedag, hvor der sker så lidt som muligt. Hvis vi gider lave mad bliver det helt enkelt – pasta med riveost eller sådan noget.

Lørdag:er vi i den grad nået til grøntsagsmaden. Det kunne godt blive noget med portobellosvampe og en fyldig grøn salat og brød til.

Søndag: kan vi måske orke noget kød igen. Vi tager en kyllingemedister og noget rødkålssalat.

 

Ugens madplan uge 1

Ikke bare en helt ny uge, men et helt nyt år tager sin begyndelse, og der skal ske noget nyt. Eller faktisk ikke så meget noget nyt , som en tilbagevenden til noget gammelt.

Livsstilen skal lægges om, og tilbage på det sunde spor. Jeg skal smide nogle kilo, men det er egentlig ikke det vigtigste – det vigtigste er, at få kroppen til at fungere optimalt igen. Der skal spises sundt, med flere fibre, og der skal motioneres.  Princippet er,  at jeg spiser det samme som familien, bare meget mindre. Og så spiser jeg 250 gr. grove grøntsager til. Det er dem, der er det væsentlige her. Jeg ved fra tidligere, at det skal være grove grøntsager (se tidligere indlæg), og det skal være interessant. Der skal være nok til mindst frokost dagen efter, og det skal være forholdsvis nemt. Det kræver god planlægning, og den vil I kunne se her.

Og hvordan ser det så ud?

Nogenlunde sådan her:

Mandag: Rest af porchetta med pasta og tomatsovs. Kikærtesalat til. (Udblød og kog alle kikærterne, og put i portionsposer i fryseren, så der er til næste gang). Sørg for, der er salat nok til frokost torsdag.

Tirsdag: Christinas kylling med brune ris (jeg skal nok komme med opskriften, men jeg skal lige prøve den først. Det er noget med kylling i tern, en masse grøntsager, i ovn med kokosmælk). Grønne ærter, dampet let, til. Igen, nok til frokost dagen efter.

Onsdag: Frikadeller med pasta og pesto (til ungerne), resten af tomatsovsen fra mandag med grønne og røde bønner i til os andre. Tomatsovs og pasta til frokost dagen efter.

Torsdag: Rødbedesuppe med ostebrød. Rest til frokost fredag.

Fredag: Fiskefiletter m. ovnkartofler og remouladesovs. Coleslaw af gulerødder og spidskål til.

LørdagLammeragout med kikærter og tomat samt fennikel- og spidskålsalat. Groft brød til.

Søndag: Brændende kærlighed med bacon. Rødbeder med peberrodscreme til. Rødbeder og grovbrød med tun-hummus dagen efter.

Det ser da hverken slemt eller slankeagtigt ud, vel? Så er det bare at skære ned i mængden og droppe kage, slik, fuldfed ost og hvidt brød…..

Ugens madplan uge 52

Årets sidste uge, og hvad skal vi dog finde på? Nu har vi haft efteråret med alle simreretterne, vi har haft julen med al det fede, grisen, stegen. Hvad nu? Vi trænger til det er lidt lettere, uden at det bliver dicideret sommerligt. Her i huset trænger vi også til at lave noget anden end mad, så lidt nemmere må det også gerne være. Det rimer fint med de mange rester, der skal bruges.

Jeg prøver nogle flere grøntsager, men også lidt flere krydderier, lidt mere fra de varme lande – det kan godt være vinterligt uden at være julet. Og så blander vi det godt og grundigt!

Mandag: Krydret tomatfad med pasta (resten af flæskestegen havner her)

Tirsdag: Hvid grøntsagssuppe (porre, blomkål, kartoffel). Ostebrød til. (De sidste grøntsager, det sidste hvide brød)

Onsdag: Rødkålssalat med blomkål, mango og peanuts. (rest af rødkål og blomkål). Hertil forårsruller og ris. Købt!

Torsdag: Lammeburger i fladbrød. Brasieret palmekål med chili og hvidløg til (i?).

Fredag: Hjemmebagt pizza m. svampe, løg og gedeost. Tomatsalat til.

Lørdag: Nytårsaften! Vi har som sædvanligt glemt at arrangere noget midt i al juleræset. Nogen der har lyst til familienytår på Fyn? Jeg ved endnu ikke hvad vi skal spise, men jeg tror det bliver italiensk – fx.Porchetta m. panini, salat og måske brede ovnkartofler a la pomfrites. Noget med kammuslinger til forret, noget pane cotta, pænt pyntet til dessert.

Søndag: rester, eller måske en traditionel burger?

Rester

Der er altid rester. De kan ofte bruges. I dag handlede det om at få brugt den rest flæskesteg i kokosmælk jeg havde fra i går.
Jeg havde et smukt, lysegrønt spidskålhoved. Der blev kogt ris, stegen blev skåret i strimler, det samme blev kålen. Begge dele fik en hurtig tur i en stor bred gryde med en slat fløde/vand i bunden – den var næsten kogt væk, da vi spiste 5 minutter senere. Masser af middelhavschutney til. Ikke stort kunst, men fin hverdags mad.