Ugens madplan uge 18

Nu sidder du nok og tænker: nåede de alt det i sidste uge, og fik de overhovedet noget at spise? Og det må simpelthen blive 2 gange JA! Selv middagen på friskolen gik godt, et totalt sjus på kylling i karry til 40 – der var verdens mindste rest og masser af ris. Det smagte endda godt. Og apropos smage godt! Den der fisk cordon bleu, ik? Uha, det smagte godt! Prøv det!

Næste uge er rar og rolig og på 3 arbejdsdage. Undtagelsen er Tirsdag, hvor jeg ikke når hjem inden ungerne er puttet. Pyt med det, der er mange dage sammen sidst på ugen.

Mandag: Koldrøget kyllingebryst (smager fuldstændig som hamburgerryg) m.kartofler og stuvet spidskål, gulerødder og ærter.

Tirsdag: Tomatsuppe. Jeg er ikke hjemme og husbond er her først kl.18.

Onsdag: Tacos med oksekød, salat, tomat og guacamole. Bestilt af Bertram, der er med-kok.

Torsdag: Pasta med laks og spinat. Bestilt af Asbjørn, der er med-kok. (Jeg ved godt, vi næsten lige har fået det, men knægten elsker det).

Fredag: Andelår i ovn og ratatouille

Lørdag: Burgere

Søndag: Rester eller grøntsagswok, hvis der ikke er nogen

 

Reklamer

Ugens madplan uge 16

Nældens takvinge. (Aglais urticae) Foto: Thomas Retsloff.
Nældens takvinge – Danmarks nationalsommerfugl

Foråret er derude! Det er en dejlig årstid at bo herude på kanten af skoven, Anemonerne står i fuldt flor og græsset gror – det samme gør ukrudtet. Heldigvis kan noget af det spises. Vi har allerede fået en særdeles vellykket skvalderkåls-pesto, og i denne uge skal vi ud og plukke brændenælder, det er nu, de er allerbedst. I det hele taget er brændenælde én af de urter, vi har lært at gemme nogen af, de er gode til både madlavning, gødning og i tørret form til kaninerne. Og uden dem ingen “Nældens Takvinge”. Så ikke noget med at nedkæmpe alle brændenælderne!

De er selvfølgelig på planen i denne uge:

Mandag: Brændenældesuppe

Tirsdag: Grøntsagslasagne. Forberedes om formiddagen, så der bare skal tændes for ovnen om aftenen. (Vi har kun én aubergine, så der skal også spidskål og majroe i vores).

Onsdag: Kylling i peanutbutter m. Ris. Puntarella salat til (jeg damper den og putter dressing på).

Torsdag: Hummus. Masser af grøntsager til, og pitabrød eller fladbrød.

Fredag: Helstegt Kylling med ovnkartofler og honningristede skorzonerødder. 

Lørdag: Pizza med resten af kyllingen, gongonzola og pepperoni.

Søndag: Pasta m. laks og spinat. Tomat/bønnesalat til. Citronfromage til dessert.

Og forresten: Giv lige Signe Svendsens nye album en lytter. Det er godt.