Helt vildt simpelt og helt vildt godt. Alle elsker det!
Smør og salvie-sauce
Smelt smør for svag varme i en lille kasserolle og smid 3-4 store friske salvieblade i, og lad det simre, til smørret har taget smag af salvien. Hæld det over pastaen og drys med en stor håndfuld friskrevet parmesan og et vrid peber.
(Med tak til Mik Schack)
Vi spiste med Husbonds friskbagte brød og salat af babyleaves og bitter-salat. Det er i det hele taget godt med lidt bittert til – og rødvin er et must!
I dag var menu’en ungernes (specielt mellembarnets) absolutte yndlingsmad – det, han bestiller, hvis han helt selv bestemmer sin fødselsdagsmiddag (og det gør han som regel). Det er i al sin skønne enkelthed spaghetti (og det SKAL være spaghetti), kogt og vendt med æg, der er rørt sammen med rigelige mængder af revet parmesan. Rigtig parmesan, that is. Ikke det dér fnuller på dåse, der lugter af døde mus. Jeg troede i årevis, at jeg ikke kunne lide parmesan, og i virkeligheden kunne jeg bare ikke lide musse-fnuller. Ydrk. Nej, Spaghetti Carbonare er så simpelt at det fortjerner de allebedste råvarer. Nå, men mens pastaen koger, steger man bacon. Små stykker, og lad dem bare stege længe, til de er helt sprøde. Man vender dem i – sammen med fedtet fra panden – når man vender æggemassen og pastaen sammen. Servér rygende varm med masser af sort, friskkværnet peber. Yum!
Her vil nogen sikkert indvende at man ikke varmer æggene tilstrækkeligt op i forhold til salmonella osv. Det er helt rigtigt, og en væsentlig grund til at vi sjældent serverer Carbonara for gæster, efter vi er holdt op med at have egne høns med deraf følgende æg. Man kan selvfølgelig vælge at bruge pasteuriserede æg. Der er, efter min mening, bare en hage ved dem: de smager ikke godt. Faktisk smager de skidt. Så hellere løbe risikoen…..
Som salat fik vi (jeg) bønnesalat, den var ganske særligt. Jeg havde ændret lidt i den, for jeg kan ikke lide valnødder (ikke engang honningristede), og desuden kunne jeg ikke opdrive brøndkarse. Lidt ærgerligt, for den manglede klart. Ellers en god salat, og anderledes. Resten udgører morgendagen sunde madpakke til mig. Ungerne, derimod, får de sædvanlige 4 halve med lidt- af- hvert. De må leve med det, og så længe madkassen er tom når de kommer hjem, regner jeg det som en succes.
Milles mad 