Ugens madplan uge 19

Fødselsdagsuge! Weee!!! Asbjørn bliver teenager for alvor. Han har derfor fået lov til at bestemme to gange denne uge, både sin sædvanlige maddag og søndag, der er fødselsdag.

Der er måske lidt meget kød på, men der er et folkekrav om protein lige nu. Jeg fordeler det på dagene, så godt jeg kan. Der er stadig to dage uden kød og i denne uge også en fiskedag.

Vi kører sådan her:

Mandag: Thailands kyllingesuppe m. nudler (vi koger én af de store kyllinger og har mad til mindst to dage). Vi kommer de grøntsager i, vi har, fx. bok choy.

Tirsdag: Burritos med kylling. Masser af guacamole, tomater og salat til. (Bestemt af Asbjørn, der er med-kok).

Onsdag: Lynstegt lever med pasta.

Torsdag: Fiskefrikadeller m. ovnkartofler og hvidkålssalat

Fredag: Lasagne. Grøn salat til. (Bestilt af Bertram, der er med-kok).

Lørdag: Kartoffelpizza m. ramsløgspesto.

Søndag: Ravioli med ostesovs. (Asbjørn har fødselsdag og har bestemt).

Ugens madplan uge 48

Der skete en hel masse i sidste uge, der ændrede på mine planer – derfor kan jeg skrive “Pasta med rustik kødsovs” på igen i morgen….

For de voksne var Chilien lørdag den helt store ting. Vi købte noget vanvittig lækkert kød og havde mad til flere dage.

I dag kom vi for sent i gang med æbleskiverne, opvaskeren var utæt og det skulle fikses først. Så de var først klar kl.17. Pyt med det, så fik vi bare æbleskiver til aftensmad – og blev man sulten senere, var der rester eller en madder. Sådan kan det også gå…..

Jeg har i Sverige købt nogle flækkede, tørrede grønne ærter, som jeg spekulerer over, hvordan jeg skal bruge. Har du en idé? I denne uge har jeg en opskrift på, der oprindelig er gule ærter, og der har jeg tænkt at prøve de grønne. Hvad kan man ellers?

Planen ser sådan her ud:

Mandag: Rustik spaghetti bolognese

Tirsdag: Risengrød

Onsdag: Fiskefiletter m. pasta og spinatsovs. Valgt af Asbjørn, der er med-kok.

Torsdag: Indiske gule ærter (med grønne ærter).

Fredag: Husbond har fødselsdag og har ønsket flæskesteg. Om den bliver traditionel eller i kokosmælk vides ikke endnu.

Lørdag: Rester eller sandwich

Søndag: Lasange. Valgt af Bertram, der er med-kok.

Ugens madplan uge 34

Nu tør jeg godt sige det: hverdagen er over os! Med den kommer alle de aftener og eftermiddage, hvor vi skal noget. Fritidsaktiviteter, møder, sammenkomster, alle mulige dejlige ting, der udfordre madlavningen og tidsplanen.

Det skal være nemt, hurtigt, fyldt med grøntsager og proteiner, og ungerne skal gide spise det. Samtidig skal det passe med det, vi har i haven og får i vores gode grøntpose fra Atøf. Det er så skønne, knasende, sprøde, super lækre grøntsager! Vi en megaheldige at have så gode råvarer. Sammen med fjerkræ fra Allégården, og kød fra Grambogårdslagteren udgører de en solid grundstamme i vores forsyninger. Vi glæder os til vi kan bestille mel fra Kragegården gennem Atøf også!

Puslespillet om, hvordan vi får spist op i denne uge, lægges sådan her:

Mandag: Pasta med ostesovs. Grøn salat og tomater til.

Tirsdag: Grøn lasagne. Vi laver vores med bladbede, det funger fint. Fennikel/spidskålssalat til.

Onsdag: Wok med bladbede, hestebønner, hvad der ellers er i grøntsagsskuffenog kylling. Ris til.

Torsdag: Grillet laks. Hertil kartofler (der koges nok til dagen efter også), fennikelsalat og måske en dilddressing.

Fredag: Panderet med Chorizo.  Her kan vi bruge portulak som drys i stedet for karse, eller bruge blomsterkarse fra haven. Salat med melon og kål til.

Lørdag: er vi til fest!

Søndag: rester fra køl og frys. Det bliver noget grøntsagsbiksemad, eller måske en slags omelet. Vi skal have brugt ugens grøntsager inden de næste kommer.