Ugens madplan uge 45

Det er blevet en rigtig “børne-plan” i denne uge. Sidste uge var der vel lidt meget voksen-mad, så i denne uge falder vi lidt den anden vej. Vi må håbe, vi voksne overlever.

Ellers går vi og glæder os til vores slagter åbner igen. Det bliver godt at se de rare mennesker, og det bliver godt at få oksefars i en ordentlig kvalitet. Og alt det andet – det er jo snart tid til blodpølse, for eksempel!

Alt i alt kommer planen til at se sådan her ud:

MandagEfterårsgryde

TirsdagMac’n cheese. Majskolber til. Asbjørn har bestemt og er medkok.

Onsdag: Fiskefrikadeller m. ovnkartofler og gulerods/æblesalat

Torsdag: Øllebrød m.flødeskum. Æblebåde bag efter. (Vi skal have ryddet op i noget af al det rugbrød i fryseren)

FredagSpaghetti Amatriciana. Bertram har bestemt og er medkok.

Lørdag: Hjemmelavede burgere – vores gode slagter åbner som nævnt igen, så vi kan få ordentligt oksekød. Yeah!

SøndagKaninlår. Bulgurssalat til.

Ugens madplan uge 35

Det er hverdag og travlhed, men vi prøver igen at få ungerne mere på banen med madlavning. Denne gang fik de “Karolines Børnenes livretter” stukket i hånden med besked om at vælge hver en ret, de vil lave. Det kom der nedstående ud af. Derudover: vi skal ud af huset alle dage, så det skal være nem, hurtigt og lækkert alle dag. Vi giver den gas med det langtidssimrede i weekenden.

Mandag: Squashgratin ( vores får nogle æg også) m. salat af rødbede, linser og feta. Masser af persille på!

Tirsdag: Kylling i kokos m. ris (der ryger nok lidt bladbede i også…)

Onsdag: Fiskefrikadeller, ovnkartofler, fennikelsalat.

Torsdag:  Pasta amatriciana . Grøn salat til. (valgt af Bertram, der er med-kok)

Fredag: Sursød nudelsalat og sprøde tigerrejer (valgt af Asbjørn, der er med-kok)

Lørdag: Noget med kaninlår, vi ved ikke helt præcist hvad endnu. Men noget med meget længe ved svag varme i ovnen, sikkrt noget tomat, måske noget fennikel…

Søndag: Forloren hare m. kartofler og sovs. Rødkålssalat.