Uh, jeg synes det er svært her sidst på året! Og med sidst på året mener jeg sidst på grøntsagssæsonen. Mine gode venner ovre i ATØF har nogle bud på grøntsager, men af forskellige årsager kører det ikke for os lige nu. I næste uge kan vi bestille igen, og det skal vi!
Imens må jeg lade mig nøje med Faktas halv-ærgerlige grøntsagsudbud. Det, og hvad køleskab og fryser gemmer, fører mig til denne plan:
Mandag: Club sandwich. Det skal virkelig gå hurtigt!
Tirsdag: Risotto m. squash og drys af chorizo. Spidskålssalat til.
Onsdag: Fiskefrikadeller m. ovnkartofler. Gulerods/mangosalat til.
Torsdag: Suppe med grønne flækærter og kogt kylling. (Jeg finder selv på undervejs).
Fredag: Osso-buco af lammeskank i skiver. Brød og broccoli/spinatsalat til.
Lørdag: Forårs-sild. Vi har aldrig spist sild før, men til 300 gr. for 10 i Fakta skal det prøves!
Søndag: Rester fra køl og frys.