Øj, hvor var det svært at beslutte sig i år! Jeg endte med et dogme, nemlig det godt gamle “det vi har” som udgangspunkt. Det blev endda udvidet lidt, fordi slagteren ikke havde det, jeg havde tænkt, og jeg derfor var nødt til at tage – det, de havde! Det var så en stor, flot flæskesteg, og det var i grunden ikke så galt.
Det endte lykkeligt, og menuen blev sådan her:
Velkomst: Mælkebøttevin og pistace-nødder
Forret: Vitello Tonnato med brød og smør
Hovedret: Italiensk flæskesteg med små sprøde kartofler og sovs. En helt enkel salat af småblade, gorgonzola, balsamico og græskarkerner.
Dessert: Blommetrifli
Det gik rigtig godt, når jeg selv skal sige det. Der var spist op af alt, men jeg tror ikke, nogen gik sultne fra bordet. Næste gang jeg skal lave Vitello Tonnato laver jeg lidt mere, for det smager simpelthen bare helt vildt godt, og kan kan godt sidde og småspise det længe. Den italienske flæskesteg var der heldigvis to skiver tilbage af, så der var i hvertfald nok. Trifliens forsvandt fulstændig, og kan på alle måder anbefales – nem at lave, kan tilberedes i forvejen, smagfuld og lækker.