Vi har været ude og sanke. Det hedder det jo, når man plukker af noget, der ikke gror i ens egen have, men i skel og hegn, skov og krat, og som vi alle må bruge af.
I denne omgang fik vi et kilo mirabeller, fine og gule. Dem besluttede jeg at lave marmelade af.
Der er sten i mirabeller, skulle jeg hilse og sige! Og de er ikke særligt nemme at få ud. Så pyt, lad dem blive i. Når det hele koger, fisker du stenene op, stille og roligt. Du får ikke den alle, lev med det. Det er meditation, det her. Du står der, i omkring en halv time og fisker sten. Ro på. Vær i det.
Når du så ikke gider mere, er mirabellerne også kogt.
Jeg brugte:
1 kg. mirabeller
600 gr. rørsukker
1 stang knaldgod vanilie
saft og skal af en halv citron (økologisk)
1 dl. vand
Det hele ned i din bedste flade gryde eller sautépande. Lad det koge op, og lad det blive ved med at små-koge mens du fisker sten den næste halve time.
Man kan tage stenene og køre rundt i en finmasket si henover gryden, når man er færdig. På den måde går man ikke glip af noget af det lækre.
Jeg ved at nogen bare sir det hele – jeg synes, det er synd. Der sidder en masse smag i skallen, som man så også sier fra.
Og her er så resultatet. 3 glas mirabelle-marmelade. Det smager syrligt, lidt ligesom citron-bolsjer. Meget, meget dejligt på nybagt brød.
