Om

Mad! Det store dejlige varme måltid, der bør fuldende en pragtfuld dag! Jeg elsker mad  – og har bestemt også holdninger til mad. Det skal være i orden, skal det. Helst økologisk, helst dansk, helst fairtrade, helst sundt og ikke for fedt….

Samtidig er arbejder jeg (Camilla) 37 timer om ugen og er også på andre områder engageret i min omverden. I min lille familie (3 drenge på 13, 7 og 5 år, min mand, mig – nåja, og en hund og to katte) er vi sjældent hjemme før 16.30 – så skal der hygges, laves lektier, snakkes og – laves mad.  Og vi skal helst ikke spise for sent, for så bliver ungerne for trætte.

Desuden skal jeg tabe mig, og prøver at lave maden rimeligt fedtfattig uden at det går ud over ungerne. Det er derfor, jeg gør forholdvis meget ud af “det grønne” – jeg spiser en halv tallerken grønt, en kvart med kulhydrat og en kvart med kød. Det virker for mig.

Min løsning er blevet madplaner. Jeg sidder troligt og lægger madplan hver eneste søndag, hvorpå jeg laver indkøbsliste og køber ind – ikke til hele ugen (så stort et køleskab har vi ikke), men til så mange dage som muligt.  Og det letter hverdagene helt utrolig meget! Vi får udnyttet råvarerne bedre, vi sparer penge og tid, og jeg får flere grøntsager, fordi jeg får dem indarbejdet i madplanen.

Så denne blog eksisterer, fordi jeg ligeså godt kan dele mine madplaner, når jeg nu alligevel laver dem.  Det betyder også, at det langt fra er altid, jeg leverer en opskrift – bloggen er ment som inspiration, og opskrifter kan man finde mange steder. Nogle af disse vil fremgå af blogrollen.

Jeg arbejder ikke med mad til hverdag, så hvis du ved mere end jeg hører jeg meget gerne fra dig!

8 meninger om “Om”

  1. Hej Camilla

    Glæder mig til at følge din madblog! Jeg vil lige anbefale dig min søsters blog som har lidt det samme tema som din: http://familiemad.blogspot.com/ – gensidig inspiration kan man jo aldrig få for meget af🙂
    Kan i øvrigt rigtig godt lide dit design.

  2. Hej Mille, ville bare lige sige hej, dejlig side og helt klart nogle opskrifter jeg må prøve, og tak for pladsen på din blogroll =D

    De bedste hilsner Faster Philip

  3. Hej Camilla,
    har slet ikke fået sagt tak for dit link til min shop, det er hermed gjort. Rigtigt fint.
    Nu har jeg så lagt et link til din side på min side, hvis det er Ok med dig?
    Det fungerer ikke helt så godt som dit link, men du kan jo kigge på det og evt. kommentere.
    Håber vi ses i næste uge!
    Jeg er tilbage fra ferie i morgen.
    Bedste hilsener
    Merete

  4. Hej Camilla
    Jeg og 4 andre piger kommer fra Ryslinge efterskole (Fyn) hvor vi er igang med et projekt omkring og lave en husholdnings film dispenser fordi vi finder dem i butikken både upraktiske og dårligt for miljøet. I uge 47 skal vi deltage i en større konkurrence mod 5000 andre deltagere.

    Vores idé er en serie af funktionelle køkkenredskabs-beholdere fremstillet af miljøvenligt genbrugsmateriale med udgangspunkt i at revolutionere den velkendte plast filmdispenser, som efter vores mening er både upraktisk og dårlig for miljøet.
    For at skabe en mere miljøvenlig dispenser, har vi valgt at lave en sammenkobling til DanCof’s grundidé om at producere kister og urner i det miljøvenlige biofiber PULP (stærkt holdbart papir). Dette materiale mener vi, vil gavne både forbruger og miljøet. Vi har lavet en sammenkobling af Dancofs ide og designet af den allerede eksisterende husholdnings film dispenser “Wraptastic” (http://inter-import.dk/prestashop/home/100-wraptastic.html).
    I vores plasticfilm dispenser vil følger der en bladbeskytter med til knivbladet i maskinen, så mindre årige børn kan være med i køkkenet og muligvis lege lidt med maskinen uden at få kottet noget f fingrene.
    Tror du, at du som familiemor vil investere og benytte vores nytænkende plast filmdispenser, som både vil være børnevenlig, nem at håndtere, miljøvenlig og flot designet.

    Kontakt os venligt da vi godt kunne bruge en familie mors syn på vores projekt og så vi bedre kan forklare for dig hvad vores projekt går ud på.

    Navn: Emma Lindskov
    Mobil nummer: 60 15 94 46
    Mail: Emmalindskov@hotmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s