Vi er blevet rigtig gode til ikke at spise så meget kød, synes vi selv. Desværre har vi en tendens til at udskifte kødet med kulhydrater og ost. Det smager jo dejligt, men er som sådan hverken sundt eller særligt miljørigtig.
Jeg arbejder med at få flere bønner og linser ind i vores hverdagsmad. Det er klart sværest med frokosten. Når vi ikke har leverpostej spiser vi skæreost, og det er egentlig ikke så meget bedre. Når jeg laver postejer eller bønnecreme, står det og bliver dårligt i køleren. Og avocado er ikke svaret – vi spiser avocado som en sjælden lækkerhed, fordi den også er mega miljøbelastende.
Nå, men vi kan jo prøve at spise rester, eller spise aftensmad, der også kan bruges til frokost. I næste uge er der indbygget mega-mange falafler, fx. I det hele taget ser det sådan her ud:
Mandag: Røget kyllingebryst m. stuvet spinat og pasta
Tirsdag: Risotto med svampe og grønkål. Spidskålssalat til.
Onsdag: Hjemmelavet falafel, fladbrød, diverse salat, dressing
Torsdag: Majschowder m.nachos
Fredag: Lammeragu og pasta. Grøn salat af hjertesalat, rucola og tomat.
Lørdag: Burgere
Søndag: rester eller improvisation