Hvordan man taber sig uden at tabe livslysten – en guide

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive om mit vægttab – der er så rigeligt med mennesker, der vil fortælle andre, hvordan de skal leve. Den klub melder jeg mig ikke ind i.

Men jeg vil gerne dele mine erfaringer, så længe det er klart og tydeligt for enhver, at det er det, det er: MINE erfaringer. Jeg er ikke uddannet til at vide noget som helst, og det er ikke sikkert, mine erfaringer kan hjælpe dig. Så er det bare sådan.

Jeg har tabt 17 kg de sidste 5 måneder (sådan cirka). Det har jeg, fordi jeg elsker mig. Ikke fordi jeg er ked at det, jeg så i spejlet, eller var flov over mig selv, men fordi jeg skal passe på mig. Jeg har en gigtsygdom, og det er hårdt for mine led at bære for meget vægt. Desuden fik jeg opereret min blindtarm ud i sommers, og i den forbindelse fik lægen øje på fedt på min lever. Så – derfor.

Hvordan gør jeg så? Skåret ind til benet: jeg spiser mindre, end jeg forbrænder. Så kan man skrue op for forbrændingen, eller ned for kalorieindtaget. En kombination er ekstra-fin. Men al forskning på området tyder på, at det vigtigste er indtaget af kalorier. Man kan altså godt tabe sig uden at ændre nævneværdigt på sine motionsvaner.

Jeg svømmer, 1-2 gange om ugen, går til yoga om torsdagen og går så mange ture, som jeg kan nå. Det går faktisk fint. Jeg synes ikke motion er sjovt, men netop disse ting kan jeg godt nyde. Og det er ret vigtigt for mig at det ikke føles som en straf, men som en belønning. Det handler jo om at være god ved mig, ikke det omvendte.

Hvad spiser jeg så?

Jeg prøver at følge disse retningslinjer

  • Jeg holder mig til én portion.
  • Jeg bruger tallerkenmodellen, når jeg spiser aftensmad: 1/2 med grønt (groft), 1/4 med protein, 1/4 med kulhydrat. Jeg bliver altid mæt. Og så spiser jeg, hvad resten af familien spiser. Jeg har ændret ganske lidt på hele familiens mad (fx fra piskefløde til kaffefløde, mindre ost i sovsen, mere kylling), men ikke noget som nogen for alvor har bemærket. Den store forskel er grøntsagerne, som jeg simpelthen spiser mest af.
  • Jeg spiser så groft, jeg kan. Kål er godt – meget kål er meget godt!
  • Ingen slik, kage, sodavand eller chips. Bare – ingen. Ikke noget med slanke, diæt eller light.
  • Ingen alkohol i hverdagen. Max. 2 genstande i weekenden.
  • Er der noget, jeg absolut ikke kan undvære, skal der være plads til det. Lige nu er det mandler og ost. Almindelig skæreost, eller noget andet med tilsvarende fedtprocent. Så får jeg bare kun 1 skive om dagen. Lige sådan får jeg lidt mandler på min morgenmad, det kan min krop så godt lide. Faktisk får jeg også smør hver søndag morgen på rugbrødet til mit morgenæg. Det kan man godt!
  • Lad være med at sulte. Det kommer der aldrig noget godt ud af. Spis, hvis du er sulten! Bananer er godt, og nej, de er ikke særligt fede. Pjat. Gulerødder er dejlige, men er bedst hvis du bare trænger til at spise, de mætter i grunden ikke særlig godt. Knækbrød, køb det gode grove, noget ordentligt. Put ost på. Eller smøreost. Eller lidt rosiner.

Det allervigtigste er at tage det roligt. Det er ikke en konkurrence. Det tager den tid, det tager. Så længe det går nedad, er det fint. Jeg skal leve med det her rigtig, rigtig længe, og jeg skal være opmærksom på min vægt hele mit liv. Det må ikke bliver surt og umuligt. Så jeg har netop holdt 14 dage hen over julen, hvor jeg har spist nogenlunde, hvad jeg ville. Nu tager jeg tråden op og så går det nedad igen. Stille og roligt.

Reklamer

2 kommentarer til “Hvordan man taber sig uden at tabe livslysten – en guide”

  1. Tusind tak for dit indlæg, kære Camilla 🤗 Du er sej!!!
    Det havde jeg brug for at læse.
    Motion er virkelig heller ikke mig, men jeg får min faste 11 km qua tur/retur arbejde. Jeg er slet ikke startet endnu på mit projekt “alt med måde”, men jeg er begyndt at drikke mere vand, samt praktisere vejrtrækningsteknik. Når du nu svømmer, så brug sauna, da det også renser.
    Nu må vi se om jeg kan skære slik, m.v. væk – det er nok den største hurdle hos mig + det faktum, at jeg elsker mad.

    1. Velbekomme! 11 km til /fra arbejde er da fantastisk! En af mine store drømme er at komme til at bo, så jeg kan cykle på arbejde – men lige nu har jeg 45 km hver vej, og det er nok alligevel i overkanten.
      Omkring slik: det hjælper mig meget at lade helt være. Så er det ligesom bare sådan. Og så lader jeg simpelthen være med at købe det, så har vi det ikke når lysten melder sig om aftenen. Og så drikker jeg te , det smager sødt, fx af lakrids. I weekenden får jeg indimellem et stykke chokolade eller et stykke god, hjemmebagt kage. Det kan man godt!

Skriv et svar til Nina Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s