Ugens madplan uge 28

Okay, okay. Det var så lige rigeligt med salat. De fleste af os kan godt enes med det, men da vi nåede til onsdag spurgte Asbjørn, hvornår vi skulle have rigtig mad igen. Heldigvis stod den på pasta dagen efter.

Men omvendt har ingen af os skade af at spise mere grønt, og langt de fleste dage gør de det også uden at brokke sig. For et øjeblik siden blev vi færdige med en brunch bestående af boller, ost, en lille smule bacon, ristede champignon, masser af røræg, tomater, agurk og et stort fad med frugt. Der er stort set spist op, også af frugt og grønt. Der var en hel agurk, og mindst 20 cherrytomater. Note til selv: hvis det kommer på bordet, bliver det også spist.

Jeg sprang over planlægning af weekenden, og det viste sig at være fornuftigt. Vi kørte med det, vi havde, og det, vi fandt på tilbud. Det blev til en lammeryg (fra fryseren) på “marokkansk” (med hvidløg, citron og raz el hanout), med tabbouleh, hummus, chilisovs og yoghurtdyp. Brød til. Det var et dejligt måltid, og i dag er der rester af tabbouleh og kartoffelsalat (bygget over yoghurtdyp) og pølser.

Det er blevet sommer og sommerferie for nogle af os. Ungerne er ikke hjemme den første del af ugen, jeg arbejder sent to dage og har også lørdagen med. Husbond tager ikke til Kbh lige så tit som han plejer, der er alligevel ikke nogen på kontoret. Så I må finde jer i, at madplanen ikke er helt så udbygget som den plejer at være. Ugens plan ser sådan her ud:

Mandag: Spiser husbond og jeg på Storms

Tirsdag: Salat af glaskål. Vi får et stykke fisk til, som jeg køber på vej hjem.

Onsdag: Spiser vi nok heller ikke hjemme…

Torsdag: Boller i karry. Inspireret af Nikolaj Kirk og set på Facebook. Grove ris, og bønnefritter til.

Fredag: Laver Bertram mad, og han ved ikke hvad endnu. Men han laver det SELV, for han har været på madskole, og er ved at få PIP af voksne, der blander sig.

I weekenden er der improvisation, ligesom i denne.

Velbekomme og god sommer!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s