Ugens madplan uge 21

Nå, fiskemanden havde ikke hornfisk i sidste uge. Til gengæld havde han ørreder. Dem hapsede jeg. 90 kroner for et måltid til 4. Det er altså ikke så underligt, danskerne spiser for lidt fisk! Men det smagte dejligt, med nye (udenlandske) kartofler og kryddersmør. Og ellers var ugens succes fredag, pasta med citron og squash. Den kan varmt anbefales! Tog ganske kort tid at lave og smagte dejligt. Man bør nok lave en salat til – jeg gad ikke.
Vi har landet et par udfordringer i Kassen denne uge, nærmere bestemt bolsjebeder (stribede rødbeder), jordskokker og et stort, flot granatæble. Jeg kan lide det hele, men jeg skal lige tænke mig om. Faktisk kan vi bedst lide både jordskokker og rødbede rå. Vi prøver sådan her:

Mandag: Fiskefrikadeller, ovnkartofler og salat af rå rødbede i små tern, hvidkål og granatæblekerne. Dressing af olie/eddike, ingefær og lidt honning. Et godt drys krydderurt, måske koriander, måske persille, måske kørvel, på toppen.

Tirsdag: Pasta, stuvet spinat, medisterpølse

Onsdag: Chili con carne (chili-haderen er på tur). Nachos, chedder og creme fraiche til.

Torsdag: Pizza med jordskokker og svampe. Fennikel-salat til.

Fredag: Svinemørbrad i gorgonzolasovs. Frisk pasta og grøn salat til.

Lørdag: Noget med æg, vi har mange lige nu. Fx. Æggekage med chorizo.  Hvad er din bedste opskrift med æg?

Søndag: Kanin i dijon. Ny opskrift! Små kartofler i ovn til. Den sidste hele kanin, vi har i fryseren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s