Ugens madplan uge 4

I dag gik ikke helt som planlagt – jeg fandt 4 øko-andelår i fryseren som absolut måtte bruges. Derfor blev det andelår og kartofler/græskar tern. Det betyder at Novembersuppen er udsat til næste uge.

Denne gang følger der forklaringer med de enkelte dage. Jeg syntes, det kunne være sjovt at give jer et indblik i processen.

Mandag: Æggekage med kartofler. Urtedeller til (de er lige så meget til pålæg de kommende dage, og er også hvilested for rodfrugter og rosenkål, der er på deres allersidste).

Vi er kommet til at købe æg nogle gange på det sidste, uafhængigt af hinanden. Kender I det? Derfor har vi rigtig mange æg, der skal bruges. Vi fik skrællet for mange kartofler til maden i dag, derfor med kartofler. 

Tirsdag: Novembersuppe

Vi har jordskokker i haven, men er ikke gode til at få dem brugt. Derfor er jeg altid på udkik efter nye opskrifter med jordskokker.

Onsdag: Tortano og salat m. røget kylling

Bertram øver brødbagning for tiden, og skal prøve kræfter med denne type brød. Vi har et røget kyllingebryst i fryseren. Det smager vildt godt, men er ikke altid så nemt at få brugt. 

Torsdag: smør-selv

Jeg er ikke hjemme, Husbond kommer sent, ungerne kommer og går. Man smører sig en madder, når man er sulten. Det er den eneste dag, vi afviger fra reglen om at spise sammen.

Fredag: Kanin i sennep m. Pasta

Vi har stadig en smule kanin-kød fra i sommers i fryseren, og nu skal vi ses at få det spist. Pasta til – for vi får næsten altid pasta om fredagen.

Lørdag: Husbond og ungerne er alene hjemme, og de gider ikke tage stilling lige nu. Så – dem om det.

UP-DATE: De er blevet enige om kylling i karry med ris til.

Søndag: Hjerter i vildtsovs m. kartoffelmos. Et eller andet ryste-ud-af-posen grønt til.

Jeg fandt kalvehjerter på tilbud hos min gode slagter, og min ældste og jeg ELSKER det, så nu skal det være. Der skal altid mos til vildtsovs 😉

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s