Ugens madplan uge 32

Men allerførst vil jeg præsenterer jer for noget helt nyt – eller alternativt noget utrolig gammelt: Søndagsmiddagen! Mine børn har nået en alder, hvor de fløjter rundt ude i verden, indtil videre mest ham på 18, men de to andre er godt på vej. Derfor indfører vi nu Søndagsmiddagen. Vi mødes simpelthen til et godt aftensmåltid hver 1. søndag i måneden. I ved, med dug og lys og det hele:

I dag var det bøf (!), nye kartofler, estragonsmør og grøn salat.

Ham den store kunne ikke komme, men han fik det også først at vide i går – og han siger, han vil prioriterer det fremover. Jeg glæder mig – og nu ved I, at hvornår man skal komme, hvis man vil være rimelig sikker på, vi er her allesammen.

Nå, hverdag. Madplan. Masser af grøntsager. Stadig rimelig god tid, fordi ungerne først starter onsdag, og ikke er startet på fritidsaktiviteter endnu. Det ser sådan her ud:

Mandag: Lieret blomkålssuppe. Evt. et stykke brød til.

Tirsdag: Stegt flæsk med persillesovs og kartofler. Masser af grønne ærter og gulerødder i sovsen.

Onsdag: Fiskefrikadeller med rødder i ovn. Vi hiver rødbeder og gulerødder op i haven. En grøn dressing med masser af krydderurter i til.

Torsdag: “Grøntsags“-burger. Det er billigt, det er sundt, det er miljø-rigtigt – men hvordan smager det? Det må prøves. Har du nogen erfaringer, du vil dele?

Fredag: Ravioli med ostesovs. Hertil tomatsalat. Bestilt af mindstemanden, der er med-kok.

Lørdag: Wok med grønt fra haven, bla. bladbede. Vi putter måske rejer i, og spiser ris til.

Søndag: Andelår. Hvordan ved jeg ikke endnu, men nu SKAL de spises.

 

 

 

2 meninger om “Ugens madplan uge 32”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s