Ingen madplan!?

Kære læsere.

Jeg har svigtet jer  i  denne uge, jeg ved det godt. Jeg beklager dybt! Men sagen er den, at jeg røg ind på sygehuset med en galopperende lungebetændelse sidste onsdag, og da jeg kom hjem lørdag, var madplanen ikke min første tanke. Besynderligt, jeg ved det.

Men jeg har lært noget i de to forløbne uger. Den første uge, hvor jeg stort set fra fraværende på madfronten, holdt min familie helt op med at følge madplanen, grøntsagerne rådnede i skuffen og der blev købt pizza. Det er selvfølgelig ok, det er begrænset hvad man har tid til, når man er alene med ungerne og også skal nå at besøge mig på sygehuset. Jeg fik rettet lidt op på det, da jeg kom hjem, og vi har da nogenlunde fået spist vores grønne sager.

Omvendt: i denne uge, hvor både Husbond og jeg er hjemme, er der ikke samme behov for en madplan. Vi kan tage det meget mere som det kommer, og det betyder, at vi har været endnu bedre til at få brugt vores rester.  I søndags fik vi således Pulled Pork, og mandag fik vi den dejligste Shepherds Pie-agtige ting med resterne af kødet og kartoffelmos. Tirsdag fik vi laks og risotto med spidskål, samt en spidskålssalat til. Og i går fik vi stegt flæsk med persillesovs, kogte kartofler og blomkål. Uh, det minder mig om at jeg glæder mig til resterne til frokost i dag!

Hvad skal vi så ha i aften? Jeg ved det ikke endnu. Jeg tror, det bliver noget med kylling og pasta. Der står en kasse fra Årstiderne ude på dørtrinnet, når jeg har set i den ved jeg mere.

Skal vi så tilbage til madplanerne? Ja, det skal vi. For når hverdagen lige om lidt er her igen, er de min garant for, at vi får spist grønt nok, varieret nok og klimavenligt nok. Ellers bliver der alt for mange dage med pasta og ostesovs.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s