5:2 for os med familie, job og hverdag

Jeg skal igen tabe nogle kilo, og har tænkt længe og grundigt over hvordan. Jeg ved jo godt, at det handler om at indtage færre kalorier end man forbrænder. Men jeg orker ikke at veje, tælle og planlægge alle mine måltider – sådan er mit liv simpelthen ikke lige nu. Istedet vil jeg prøve at spise ganske lidt to dage om ugen – det burde være til at overskue. Jeg er stærkt inspireret af 5:2 konceptet, men retter til, så den passer mig.

De øvrige dage spiser jeg normalt, bortset fra at slik, kage og alkohol forvises til weekenden.

Jeg regner med at spise tre små måltider om dagen, max. 500 kcal. i alt. Aftensmåltidet er det svære, også fordi jeg spiser det sammen med familien. Jeg vil prøve at planlægge det sådan, at vi spiser som vi plejer – der er bare en grøntsagsret/salat til, som er det, jeg primært spiser.

Jeg regner med, det bliver sværest i starten, dvs. de første uger. Min teenager er decideret bange for, hvordan det skal gå – han hævder, jeg bliver helt urimelig og sulten-sur. Det må komme an på en prøve, om jeg kan være rimelig at være sammen med. Heldigvis er jeg alene hjemme i morgen, som er den første dag.

Jeg har et par del-mål, som måske er lidt anderledes end de flestes. Jeg skal tabe mig, men jeg skal også prøve at være sulten. At leve med det, være i det. Det tror jeg er rasende sundt i et overflodssamfund.

Og så skal jeg prøve ikke at tænke på mad! Det bliver ikke i starten, der får jeg nærmest mere fokus på, hvad jeg spiser, fordi jeg hele tiden skal tælle kalorier. Men mit mål er, at jeg på et tidspunkt skal klare mig igennem mindst én dag om ugen, kun på smoothies. Den dag skal jeg tænke på alt mulig andet end mad. En stor udfordring for et madøre som mig.

Jeg tror det bliver godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s