To succeser

Ahhh, det er skønt at være i gang med at lave mad igen! I dag har budt på to (måske tre) succeser, nemlig dampede gulerødder med estragon og “Lovebites”, en slags müsliebarer – Husbond mangler noget til den lange togtur hjem, og jeg mangler noget tilsvarende.

I får lige den første opskrift i grove træk, målene bliver ikke helt præcise.

Gulerødder m.estragon

Et bundt nye gulerødder.

Smør, honning, salt, estragon

Skrub gulerødderne. Smelt ca.25 gr. smør, put ca. 1 spsk. honning og 2 par skefulde vand og lidt salt i. Smørret skal være smeltet, men ikke brunet.

Put gulerødder og estragon i, skru ned og læg låg på. Hold godt øje, de må ikke blive for bløde.

Hvis der stadig er en del væske efter at gulerødderne er møre, tager du gulerødderne op og koger væsken lidt ind, evt. med lidt mere estragon. Hæld det over gulerødderne, når den  er kogt godt ind.

Lovebites var stort set som i “Mad med kærlighed” af Marie Melchior.

20 stk.

1 ds kondenseret mælk

200 gr. grove havregryn

100 gr. speltmüslie (eller 50 gr. speltflager, 50 gr. hasselnødder)

50 gr. mandler

100 gr blandede kerne (jeg bruge solsikke og græskar)

100 gr. blandede tørrede bær (jeg brugte rosiner og tranebær)

50 gr. hakket mørk chokolade, eller endnu bedre, kakaobønne nibs (de smager ikke godt i ret meget, men her er de fabelagtige).

Bland alle de tørre ingredienser. Varm mælken. Bland i en skål, og hæld ud i en bradepande foret med bagepapir. Bag i 30 min. ved 175 grader.

Skær halvt over mens de er varme. Lad dem køle og skær resten af vejen. Holder sig en uge i køleskab, men de bliver bløde af det. Pak dem enkeltvis i madpapir.

 

Jeg har faktisk også nået at bage mini rugsigtebrød, de ser gode ud, men der er ikke smagt på dem endnu – og her er succeskriteriet at Mellembarnet spiser dem (og det er dæleme at sætte barren højt). Han har fået den idé at han ikke spiser rugbrød, og han er en del alene hjemme her i sommerferien, så der skal være noget han nemt kan snuppe (og spise foran computeren….). Men det dur altså ikke med alt det hvide brød, så rugsigtebrød er et forsøg på en mellemvej.

Det er oprindelig Camilla Plums opskrift, men jeg har ændret lidt hist og her.

Mini rugsigtebrød

6 dl mel

25 gr. gær (øko)

2 spsk. sirup

1 spsk. salt

850 gr. rugsigtemel.

Opløs gær i vand, alt det andet i, ælt grundigt. Lad hæve til dobbelt størrelse. Hæld dejen ud på borden og skær den nænsomt i 20 stykker – hvis du først deler den i to, dernæst i to “stænger”, dernæst i 10 stk hver, behøver du ikke forme dem så meget. Over på en bageplade med dem (de må godt hæve/bage sammen, det giver bare bløde sider), mine kunne godt være på én. Lad dem hæve til dobbelt størrelse igen. Bag ved 250 gr. de første 10 min, dernæst ved 175 i ca. 12 min, eller til de er lysebrune og lyder hult, når man banker på bunden.

*senere opdatering: de var ALT for salte! Jeg har rettet i salt-niveauet i opskriften. Men ellers kunne det sagtens være en vinder. Vi prøver igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s