Børn og grøntsager

Mit sidste indlæg affødte en del debat ovre på Facebook. Jeg prøver at sammenskrive lidt af det her, der var rigtig mange gode betragtninger.

Anne mener at mange børn kan lide grøntsagerne fint udskåret og hver for sig. Hvis man skal op på noget der batter kan skal de koges let og blendet til sovs eller grøntsagssuppe eller en del af en gryderet.  Smagen af tomat kan være det bedste krydderi i den sammenhæng.

Lidt det samme råd kommer fra Søs, der forslår at alverdens rodfrugter,løg,hvidløg,blomkål osv, koges med bouillion,laurbær, evt. flåede tomater -blendes, måske en dåse gode bønner, blend igen. Spises med fx. brødterninger af rugbrød. Voksne kan få et drys porre eller fint snittet kål. Bruges som forret- drøjer voldsomt på hovedretten.

Vi har gjort os den erfaring herhjemme, at det går engang i mellem, men langt fra hver gang. Jeg hørte fra en voksen, der sagde at da hun var barn kunne hun ikke lide selleri og pillede dem fra. Så blendede hendes mor den i suppen – så kunne hun ikke lide suppen…..

Men hvorfor kan børn ikke lide grøntsager? Hvorfor skal vi “snyde” dem til at spise dem? Hvad dælen gjorde man før i tiden, med kåldolmere og brunkål? Der må være noget i vores kultur, der ikke fungerer. Eller kan menneskets fælles “hukommelse” simpelthen huske al dem grød og al den kål, vores forfædre har spist, og nu vil den bare ikke mere?

Andre forslag: Anne siger at salater hvor frugt indgår er godt. Revet Æble gulerod uden andet er en klassiker. Men man kan også lave salater hvor der indgår melon eller vindrue eller mango.

Karen serverer grøntsagerne rå for dem. Brocoli, blomkål, hvidkål, spidskål, gulerødder, peberfrugt, squash osv. Bare i stænger eller som skiver. Meget af det smager bare bedre med dip til – lad ungerne eksperimentere med yoghurt (evt græsk fortyndet lidt), paprika, oregano, karry, krydderuter, lidt salt/sukker/peber i uendelige kombinationer… dressinger og dip kan redde meget (også for voksne). Sidste tip kommer fra Anita.

Jeg synes, jeg har været omkring rigtig meget af det her. Dressinger er ikke prøvet, men det kan de generelt ikke lide. Men hvem ved, måske hvis de selv har været med? Det er i det hele taget en god idé at have ungerne med, det er godt på mange planer.

Men jeg synes, det er vanskeligt, især hvis jeg skal spise 250 gram grove grøntsager hver aften. Der er stort set ingen af dem, der er med i det knasende sprøde, der kan spises rå med dip, eller i rodfrugterne, der kan køres til suppe. Hvad gør man med rosenkål, grønne bønner, grønkål, porrer og selleri? Derudover er der kun bønner og linser, og det arbejder vi stærkt med at få i dem – hidtil uden det store held. Jeg kan se mig selv stå og lave medister med kartofler, samt en suppe til forret og en grøntsagsret til mig selv. Det lyder godt, men ikke særligt realistisk.

Har I set, der er kommet en ny madpyramide? Jeg har spillet det spil, der er på hjemmeside mange gange, og har efterhånden fået lært det. Der er en masse, der skal aflæres først man kan lære det nye, skulle jeg hilse og sige.

Tak for alle de gode bud – keep it coming, så løser vi det sammen.

3 meninger om “Børn og grøntsager”

  1. For mig at se er der to veje: Vi er kræsne, fordi vi har mulighed for det. Fordi vi lever i en verden med uanede madmuligheder. Hvis vi vil væk fra det, kunne vi genoptage strategien fra da mor var barn: Insistere på, at der skal spises op! Sådan har jeg lært at spise hvidkål, spinat, kørvel, broccoli og alt andet mad for den sags skyld. Det virker! Men der ligger jo en masse værdimæssigt i det og kræver en helt anden ledelsesstil, end vi er vant til i dag og måske kan se det fornuftige i.
    En anden vej er lassez fair-eller-hvordan-hulan-man-nu-staver-det-strategien, som jeg hælder til: Man kan jo glæde sig over de grøntsager, barnet kan li og så lade det andet komme senere.
    Jeg tror, at barnets personlighed og de interpersonelle forhold i familigen i høj grad styrer barnets madindtag: Herhjemme har vi et meget udadvendt og altædende barn og et meget påpasseligt og kræsent barn og det kræver jo vidt forskellige strategier at få dem gjort interesseret i at spise grøntsager. Så jeg vil kigge mere på dine børn end madpyramiderne:-)
    Jeg er selv bange for at videregive et overfokuseret forhold til mad, der kan ende i spiseforstyrret adfærd hos børn – det har jeg faktisk set flere eksempler på blandt “helt normale” familier.
    Nok lommepsykologi herfra…i bund og grund er jeg også frustreret over mit ene barns ‘kræsenhed’.

    1. Tak for et godt og kvalificeret indlæg, Dorte. Jeg tror, du har meget ret: de er kræsne, fordi de kan. Jeg tror meget det handler om at de skal smage på ting, også det, de ikke kender og det, der ser mærkeligt ud. De skal smage mange gange, 10 måske, før de har vænnet sig til en ny smag. Aldrig give op! Men du har også ret i, at det handler om barnet. Jeg har et barn, der bare propper kulhydrater ind, og et, der spiser kød, men også grøntsager – dog helst, hvis de er arrangeret pænt!
      Det gode er, at jeg har set det lykkes. Da min ældste var lille, var han utrolig kræsen, altid småsyg og kunne ikke tage på. I dag smager han ærligt på al ting, og kan lide det meste. Han bryder sig bare ikke så meget om at være mæt…forstå det, hvem der kan. Men det kan lykkes – bliv ved med at give dem tilbuddet og ikke presse for hårdt, stille krav, men ikke fokusere. Ellers noget, vi lige skal klare i børnefamilien?

  2. Altid spændende at høre om andres oplevelser. Personligt har jeg rigtigt gode erfaringer med at gøre det spændende ved at variere grøntsagerne ofte. Jeg bruger denne side til inspiration: http://www.raavareguiden.dk/groentsager/

    …og den lille bliver altid nysgerrig når der er nyt på bordet.

    Rigtigt mange grøntsager får “nyt liv” både for os og børnene, hvis de bliver snittet fint og sauteret på panden med soya. mums.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s