Ugens madplan uge 42

Jeg haster her med en madplan til jer. Den har ligget på køkkenbordet et par dage, og jeg har bare ikke haft tid til at få den on-line – der har været familiefest hos min søde fætter, og jeg har stået fadder til hans skønne unge. Stolt og glad og gammel…..

Og så er det jo efterårsferie! Vi har nu ikke fri allesammen på noget tidspunkt, så det er ikke noget med at skulle det vilde. Næ, det fede er at alle fritidsaktiviteter og aftensmøder er væk, så der er meget mere tid til at være sammen om madlavningen. Skønt!

Mandag: Forloren hare med kartofler og grøn bønnesalat

Tirsdag: Porretærte og glaserede jordskokker. Brød til.

Onsdag: Kartoffel/porresuppe med drys af purløg, bacon og ristede kikærter

Torsdag: Citronkylling m. broccoli og cashewnødder. Hertil brune ris.

Fredag: Boller i karry og gulerodssalat. Gæt hvem der har bestemt…..

Lørdag: Spicy ribbensteg med bagte rodfrugter og rosenkål

Søndag: Spelttabbouleh m. falaffel og grov pita.

Ja, det var alt det sunde. Og nu vil du så gerne vide, hvordan det går med vores lav -selv -lørdagsslik idé.  Og jeg kan svare, at det ind til videre er gået godt, selvom sidste uges chokoladeis var mere softice-agtig end is-agtig. Noterer mig at man skal have rigtig, rigtig, rigtig god tid til hjemmelavet is.

I næste uge skal vi lave karameller! Og ja, de skal også stivne og det tager en krig, men vi har som nævnt ferie og har tid til den slags. Eller rettere, Husbond har, for jeg er inde og passe biksen. Hvis det går godt, blir der billeder, Amar!

 

PS: har nu fået denne skønne opskrift ovre fra klidmoster og vil slet ikke afvise at det bliver den….

Advertisements

3 meninger om “Ugens madplan uge 42”

  1. Lige præcis de guldkarameller har jeg prøvet at lave, og de blir intet mindre end fantastiske!! Kondenseret mælk er et hit i karamel-sammenhænge!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s