Ugens madplan uge 21-10

Komiks.dk er slut, det er 2.pinsedag og hverdagen truer i morgen. Den del af familien, der har været til tegneseriefestival, har spist købemad i to-tre dage, og nu skal der grov, grøn hverdagskost på bordet. Det er fint med en burger i ny og næ, det er også okay med en club-sandwich på en cafe, men vi når til et punkt, hvor det der dur er grovbrød, pasta og frikadeller.

Så derfor ser ugen sådan her ud:

Mandag: frikadeller, kartofler og gulerodssalat

Tirsdag: Spinatpandekager m. pølser. Grov bønnesalat til. (Jeg tror nu nok, jeg vil benytte lejligheden og få spist noget af al vores skvalderkål….)

Onsdag: Tomatsuppe m. kødboller og pasta

Torsdag: Pasta m. hjemmelavet basilikum-pesto. Tomatsalat til, og måske også brød.

Fredag: Kylling Tikka Masala m. basmatiris og naan. Hertil blomkål på indisk, dvs. noget i denneher retning

Lørdag: Mørbradbøffer m. frisk pasta og spidskål m.hvidløgssmør

Søndag: Tortilla m. krydrede kikærter

Jeg har arbejdet lidt i det med madpakker, tirsdag er der gulerodssalat at tage med, onsdag er jeg til heldagsmøde, torsdag kan jeg spise resten af bønnesalaten, fredag tomatsalat og kold pasta m. pesto. Det kræver altsammen godt brød, så det må vi se at få bagt.

Reklamer

4 thoughts on “Ugens madplan uge 21-10”

  1. Der er mange gode ideer til familiens mad. Hjemme hos os er det et hit, når der bliver serveret et stykke stegt fisk i tomatsuppen. Vi bruger mange forskellige slags og når vi virkelig skal flotte os, bliver det til et stykke stegt torsk og så bliver der spist til den store guldmedalje.

  2. Kære Mille,

    Jeg læser ofte med på din blog for at blive inspireret til vores egen aftensmad, jeg er meget imporneret over alt det du når!
    Kan du ikke lægge nogle gode opskrifter på brød ud? Jeg ved ikke hvad jeg gør galt, men mine brød kan kun spises samme dag, de er ikke gode hvis jeg fryser dem eller dagen efter??

    mvh
    Caroline

  3. Kære Caroline

    Jeg har gået og tænkt lidt over et ordentligt svar til dig, og jeg tror jeg vil skrive et indlæg om det med at bage. Men faren for jeg ikke får det gjort – eller gjort det om meget lang tid, lurer altid, så derfor kommer her et par tricks.
    Jeg bruger sjældent opskrift, og derfor får du ikke sådan én. Hvis jeg gør, bruger jeg tit Camilla Plums yoghurtbrød med noget grovmel, det virker hvergang. Ellers er udgangspunktet noget vand, noget gær, noget salt, noget mel. Der kan varieres med div. surmælksprodukter, alting dur.
    Hvis dit brød hurtigt bliver tørt, kan det være, du putter for meget mel i. Man må godt få smattede fingre, når man “former! dej. Det kan også være, du har fedtstof i – det gør brød tørt på andendagen. Endelig kan det være, du opbevare dit brød forkert. Alt med hvedemel bliver knastørt i køleskab.
    Husk også at lade dit brød hæve længe, det giver smag og god krumme.

    Håber du kan bruge det – og du skal ikke være imponeret, der er mindst lige så meget, jeg ikke når… 😉

    1. 1000-tak for svar 🙂
      Jeg bruger en røremaskine og sætter bollerne på med skeer, kun lidt olivenolie i og de kommer i poser i en brødkasse når de er kølet af….?
      Jeg tror lige jeg lurer lidt på Camilla Plums yoghurt brød og så tror jeg at ´jeg vil prøve at hæve natten over.
      Caroline

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s