Økologi eller ej?

Her i familien prøver vi for så vidt muligt at spise økologisk – især, når det drejer sig om basisprodukter som mel, mælk, havregryn osv. Alt det, vi spiser meget af.

Billedet er lånt fra Københavns fødevarefællesskab, der har løst problemet på deres egen måde

Ind imellem kikser det med frugt og grønt, og det gør det af to grunde: 1) vi kan ikke altid få det, 2) vi har ikke altid råd. Vi har ikke et økologisk supermarked i baghaven, og vi kan ikke altid nå ind på torvet i Odense.

Som nogle læsere ved, har vi været kunder hos Årstiderne, og var på en måde glade for det. Grøntsagerne var lækre og sprøde, og der var rigeligt. Men indholdet passede ligesom ikke rigtig til vores behov, vi spiser simpelthen ikke ret meget salat, og vi endte med at smide rigtig meget ud – og det er altså ikke særlig økologisk.

Ofte må vi altså nøjes med supermarkedets udbud – eller grønthandlerens – og det er langt fra altid, vi kan finde økologi der. Og når 4 (fire!) æbler koster 25 kroner, bliver jeg lidt nærig. Jeg har børn, for pokker! De skal have lov til at tage et æble, uden at jeg overvåger om de nu spiser det helt ind kernehuset, fordi det har kostet det blå ned fra himlen! Jeg skal da helst lære dem, at frugt må de selv tage, når de er småsultne.  De skal da vide, at grøntsager er den nemme lille snack, de lige kan snuppe i farten.

Vi prøver hele tiden at prioriterer, sådan at vi har råd til økologi, bla. ved ikke at spise så meget kød og  ved at lave mere selv fra bunden (bla. ved at bage selv). Men det går altså ikke altid.

Hvorfor skal det være så dyrt, når man godt ved hvor sundt det er? Og når vi godt ved, det SKAL være økologisk for at du?

Og hvor ved vi så det fra? Det ved vi bla. fra denne undersøgelse:

“Sprøjterester i frugt og grønt gør vores børn dummere”

Vi er med andre ord NØDT til at købe økologisk. Sådan er det bare….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s