Spaghetti Carbonara

Her bevæger jeg mig ind i et minefelt, men jeg gør det med oprejst pande! Vores Carbonara smager nemlig rigtig rigtig godt. Sundt? Naaaa….ikke rigtig. Faktisk slet ikke. Og det nytter ikke at prøve med substitutter, her er en ret der er så simpel at kun de bedste råvarer er gode nok. Når det er sagt, er min stadig en husmandsmodel i sammenligning med Camilla Plums, der har både parmesan og percorini, og ikke vil bruge bacon. Det vil jeg gerne!

Det er lidt svært med målene, fordi det afhænger af æggenes størrelse osv., I må simpelthen finde jer i at det hele er lidt på slump.

Altså: Man koger så meget spaghetti (og det skal altså være spaghetti. Det andet bliver ikke rigtig godt), som man kan spise. Man skal huske at tænke på, at her er pasta ikke tilbehør til kød, så det er virkelig pastaen man skal blive mæt af. I vores familie, der er 2 voksne og 3 børn (der alle ELSKER carbonara), er det lige på den gode side af 500 gr. Imens pastaen koger, rør man 3 æg sammen med en god del revet parmesan/pecorini, evt. begge dele.  Ikke spare! Det nytter ikke her. Og det nytter heller ikke med revet danbo eller parmesan-fnuller på dåse. Det med danbo smager godt, men Carbonara er det ikke.  Det skal være en tyk grød når det er rørt sammen, hvis æggene stadig ses skal der mere ost i.

Der skal også bacon i. Vi bruges slagterens den gode eller delicatesse bacon, et stykke på ca.5-6 cm. Mindre kan ikke rigtig gøre det, og drop det i skiver. Steg det godt gyldent, det må gerne knase.

Når pastaen er kogt blandes det hele, og det skal gå lidt kvikt. Fedtet fra baconpanden skal med, det laver det lækre ostesnask der gør det godt.  Bland grundigt og server rygende varmt med friskkværnet peber og en rucola-salat med tomater.  Jeg mener det! Der skal noget syrligt til alt det fede, bløde, lækre og rucola løser opgaven til UG. Selvom rødvin naturligvis gør det aller, aller bedst….

Her er virkelig en ret, der skiller vandende. Jeg hører til den fløj der mener, at sådan her skal en carbonara være. Der skal ikke skinke i, eller ærter, broccoli eller andet mystisk. Simpel er kodeordet her. Alt det andet er dejligt, men carbonara er det ikke. Det kan vil få en anden gang, puttet i ovnen med en ostesovs eller noget. Det høre ikke hjemme her.

Reklamer

13 thoughts on “Spaghetti Carbonara”

  1. Mmm.. jeg er helt enig! Jeg laver det på præcis samme måde 🙂
    Jeg bruger – hvis jeg har – dog allerhelst tagliatelle, for så er der mere snask, der hænger fast på pastaen!!

    1. Jeg bruger kun 2 æg, men så til gengæld ½ dl piskefløde – og ja, så skal der salat til, for at ophæve lidt af det fede.
      Det er også alletiders komme-sent-hjem-mad, da det jo kun tager et øjeblik at lave.

      1. Ikke nok med det går hurtigt, det er også lækkert og ungerne elsker det. Eneste minus er fedtprocenten….grøntsagerne kan man spise til – eller en anden dag.

    1. Hej Jens

      De voksne elskede den – jeg kan simpelthen ikke få ungerne til at spise linser. Men jeg bliver ved med at prøve, jeg tror på det er den rigtige vej.
      Mange Hilsner!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s