Vægttab – på den hyggelige måde

Jeg har været på vægten her til morgen, og konstaterer at jeg har tabt 10,5 kg side jeg gik i gang med projektet. Der er et stykke vej endnu, men det går stille og roligt fremad og jeg har fat om metoden nu.  Så selv om jeg godt kan have taget på igen i næste uge, så skal det nok lykkes i det lange løb.

Og hvad har jeg så gjort? Er der en hemmelig opskrift? Er det noget med en særlig type korn, man kun må spise ved fuldmåne? Noget med min blodtype ? Kun kiks efter kl.13?

Faktisk er det helt uhyggelig simpelt: der skal være flere udgifter end indtægter. Eller sagt på en anden måde: man skal indtage færre kalorier end man forbrænder.  Rigtig kedeligt og gammeldags, men hey! Det virker!

Det giver to parametre at skrue på: færre kalorier eller mere motion. Hvis du gør begge dele samtidig, går det hurtigt. Der er et par parametre til, fx. dur det ikke hvis du ikke får proteiner til at skrue forbrændingen op.  Og så skal man huske at meget motion tager man også på af,  fordi muskler vejer mere end fedt. Men nu er vægt jo ikke alt, useende og velbefindende betyder også lidt, ikke sandt?

Så det jeg har gjort er:

  • Mindst 5 måltider – jeg må ikke blive for sulten, for så overspiser jeg i sidste ende
  • Flere grøntsager, flere bønner og lignende.
  • Du må gerne spise brød! Jeg er ikke på den med ingen kulhydrater. Det, der er vigtigt er at det er GROFT. Både brød, pasta og ris. Væn dig til det, det er det eneste der dur. Og her kommer en kedelig nyhed: man kan ikke købe groft brød. Det kan ikke lade sig gøre. Der findes enkelte rugbrød, der kan bruges, men lyst brød fra bageren? Nix! Lyst brød fra Brugsen? Nix! Der er kun en vej: bag selv. Alt andet er hvedemel med soyafarve, to havregryn på toppen og fire kerner som undskyldning. Glem det!
  • Skær ned i portiones størrelserne. Hvis I skal ha’ lasagne, skal du sørge for kun at tage et lille/medium stykke og så spis grøntsager for resten. Masser af grove grøtsager, ikke bare salat med agurk, vel? Rodfrugter, bønner og ærter i alle mulige sammensætninger.
  • Væk med det synlige fedtstof. Ikke mere smør på brødet. Suk!
  • Væk med slik, kage, sodavand og alkohol. Eller så lidt som muligt i hvert fald. Jeg har tillagt mig det princip, at hvis jeg skal bruge kalorier på noget i denne kategori, så skal det være GODT! Ingen købekage, ingen halvdårlig købeis, ingen kedelig hvidvin. Men hjemmebagt kage en gang i mellem, fantastisk is fra Paradis is eller en rigtig god rødvin en gang i mellem er alle ting, der hæver min livskvalitet – og derfor er det ok!

Nå, jeg må løbe. Min mand har bagt boller, og her dufter fantastisk. Og fordi det er weekend må jeg få smør på én af dem, jeg spiser…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s