Dåsemad

– eller tæt på, i hvertfald. Cowboychili hedder sådan her i huset for at adskille den fra den RIGTIGE chili con carne med skært kød, masser af forskellige slags chili, kanel og chokolade – det kommer vi til en anden gang. Det er nemlig ikke spor børnevenligt, ej heller særlig fedtfattige, men helt utrolig lækkert og derfor gæstemad. På hverdage spiser vi cowboy chili, af hakket kød og masser af grøntsager, samt bønner fra dåse. To dåser bønner, en dåse flåed tomat, en dåse majs, en dåse tomatkoncentrat. Dåsemad. Plus hakket kød, løg, rød peber og bladselleri. Lidt chiliketchup….så er vi der.

Det er ikke specielt stærkt (ungerne skal kunne spise det), vi får ris og salat til, og i morgen også tacoskaller og guacomole.  Jeg har nemlig lavet til to dage, men lidt afveksling skal der være.  Der er bønner i, det hører til. Ungerne kan ikke lide dem, og det er bare ærgerligt. Det hører til, og det kan pilles fra hvis man gider.

Og så fik vi dessert i dag! Det gør vi jo tit om onsdagen, for når vi kommer hjem fra svømning er mellembarnet ved at dø af sult – igen. Drænet tykmælk, rørt med lidt sukker og vanilie, og en lille nem jordbærcoulis (1dl vand koges med 1 dl sukker til sukkeret er opløst. 250 gr. bær i. kog op og tag af. En tur med stavblænderen, og du har coulis. Voila!). Det var helt vildt lækkert,  helt vildt nemt og (forholdsvis) fedtfattigt. En oplagt hverdagsdessert. Eneste lille hage var, at der var for lidt, så hvis I er glade for sødt og skal ha mere en bare en mundsmag skal der to liter tykmælk til.

Reklamer

3 thoughts on “Dåsemad”

  1. Da jeg for temmelig mange år siden gik på efterskole, introducerede vores køkken-Åse et lille trick når det gjaldt chili con carne: Hun blendede halvdelen af bønnerne og blandede dem i retten – og på den måde var hun sikker på at alle fik deres bønneration. Jeg synes bønnerne bliver gode og nødde-agtige når man blender dem, så jeg gør det nogengange stadig 🙂

  2. Glæder mig til at høre om den rigtige chili også. Jeg snakkede netop med en chili-glad kollega om det der med chokolade i retten men var ikke sikker på hvor meget og hvordan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s